Annonce
Horsens

Kvinde fra Horsens blev offer for voldtægtsmand, der gentog sine forbrydelser

En 31-årig mand fra Aulum har ved Retten i Herning fået en forvaringsdom for at have voldtaget en 23-årig kvinde fra Horsens. Arkivfoto
31-årig mand fra Aulum er blevet idømt forvaring for voldtægt af en 23-årig kvinde fra Horsens. Da voldtægten fandt sted, var han næsten lige blevet løsladt fra en dom for voldtægt.

Horsens: En 23-årig kvinde fra Horsens blev i marts 2018 udsat for voldtægt i en lejlighed i Aulum mellem Holstebro og Herning.

Forleden blev den 31-årige Thor Bjørn Nielsen ved Retten i Herning idømt forvaring for voldtægten og andre forhold af seksuelle krænkelser og tvang mod en bare 14-årig pige.

Begge ofre kom Thor Bjørn Nielsen i kontakt med ved at oprette falske profiler på sociale medier, hvor han udgav sig for at være en yngre kvinde, der gerne ville i kontakt med andre kvinder og piger.

Og det er ikke første gang, den 31-årige bliver dømt for den slags forbrydelser.

Tilbage i 2013 blev manden ved Vestre Landsret idømt seks års fængsel for voldtægt og andre seksuelle krænkelser af en række unge kvinder og piger i alderen 12-17 år.

Året før havde byretten idømt ham forvaring for overgrebene, men landsretten ændrede den dom til seks års fængsel, så den 31-årige blev sat på fri fod igen i august 2017.

Annonce

Forvaring

Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.

Som de eneste former for frihedsberøvelse af ikke-sindssyge personer er forvaring sammen med fængsel på livstid uden tidsbegrænsning.

Fuldbyrdelsen af en forvaringsdom foregår normalt i Anstalten ved Herstedvester vest for København.

En dom til forvaring forudsætter, at retten finder det nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning frem for straf for at forhindre den dømte i at begå ny farlig kriminalitet.

Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.

Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er i sidste ende op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives - altså løslades.

Inden der sker prøveudskrivning, vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.

For at opnå de friheder kan Kriminalforsorgen stille en række betingelser, for eksempel at den dømte skal behandles med en bestemt type medicin.

Forvaring forveksles ofte med anbringelse. En af forskellene er, at en anbringelsesdom gives til sindssyge personer og afsones på et sygehus, mens en forvaringsdom afsones i et fængsel.

Kilder: Kriminalforsorgen, Retsinformation og professor Jørn Vestergaard, Københavns Universitet

Tilbage til gamle vaner

Efter løsladelsen gik der ikke lang tid, før Thor Bjørn Nielsen faldt tilbage til sine gamle vaner.

På forskellige sociale medier oprettede han profiler, hvor han optrådte som en pige. Bl.a. oprettede han på hjemmesiden girlfriend.dk den falske profil "Nadia Andersen", og det satte ham i forbindelse med den 23-årige kvinde fra Horsens i marts 2018.

Hun aftalte at mødes med "Nadia Andersen" hos den nu dømte mand. Men "Nadia Andersen", som ikke fandtes i virkeligheden, kom i sagens natur aldrig forbi lejligheden i Aulum. I stedet blev den 23-årige voldtaget og krænket seksuelt på andre måder i lejligheden, forklarede hun, da hun vidnede i Retten i Herning.

Ifølge den 31-årige mand havde stemningen mellem dem været god, og det seksuelle samkvem foregik frivilligt. Men Retten i Herning valgte altså at tro på kvinden forklaring om, at hun var blevet voldtaget.

Retssagen blev ført som en nævningesag ved Retten i Herning, og ifølge Herning Folkeblad, som dækkede sagen, var manden meget talende og detaljeret i sin forklaring i retten. Han ville dog ikke udtale sig ret meget om "Nadia Andersen", udover at han erkendte at have brugt profilen.

- Nogle gange er der vel nemmere at få kontakt til piger, hvis man udgiver sig for at være en pige, forklarede Thor Bjørn Nielsen i retten.

Forgreb sig på 14-årig

Den 31-årige blev anholdt kort tid efter voldtægten. Da var han i gang med at vaske sengetøj. Ifølge Herning Folkeblad var hans reaktion, da betjentene forholdt ham anmeldelsen om voldtægt:

- Ja, det ved jeg godt.

Nogle dage inden voldtægten havde han forgrebet sig på en 14-årig pige under en køretur i det midtjyske. Pludselig kørte han ind i en skov, satte sig oven på hende, hev hendes trøje og bh af, holdt hende fast og tog billeder af hendes nøgne overkrop, inden han truede hende med at ville lægge billederne på internettet, hvis hun fortalte nogen om hændelsen.

Også dette offer havde den 31-årige mødt via sit alias "Nadia Andersen".

Retslægerådet anbefalede forud for dommen, at Thor Bjørn Nielsen blev idømt forvaring på grund af hans personlighed. På baggrund af denne anbefaling - og fordi Thor Bjørn Nielsen flere gange tidligere er straffet for voldtægt og andre seksuelle overgreb - besluttede retten at idømme ham den tidsubestemte straf forvaring.

Dommerne besluttede i øvrigt, at den tiltalte skal betale 70.000 kroner i torterstatning til den 23-årige kvinde samt 10.000 kroner i erstatning til den 14-årige pige.

Thor Bjørn Nielsen valgte at anke dommen med påstand om frifindelse. Han forblev varetægtsfængslet efter dommen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce