Annonce
Østjylland

Kvinde fik brandskader: 29-årig sigtet for at sætte ild til lejlighed

Ejendommen i Viby blev evakueret torsdag. En 29-årig mand fremstilles fredag eftermiddag i grundlovsforhør sigtet for brandstiftelse. Foto: Martin Ravn
En mand sigtet for at at have sat ild til en lejlighed i Viby, hvor en kvinde fik brandskader og en anden beboer kom på hospitalet for røgforgiftning.

AARHUS: En 29-årig mand blev ved et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus varetægtsfængslet i fire uger sigtet for brandstiftelse, efter at en opgang i en ejendom på Vårkjærsvej blev evakueret.

Han sigtes for brandstiftelse ved at have sat ild til en lejlighed i opgangen.

En kvindelig beboer, som befandt sig i lejligheden, blev efterfølgende behandlet for mindre brandskader. En mand, der bor i opgangen, blev kørt til tjek for røgforgiftning, men kom umiddelbart ikke til skade.

Beboerne i opgangen blev evakueret, og branden nåede at forårsage større skader i bygningen. Branden opstod omkring klokken 17.00 torsdag, og et par timer efter blev den 29-årige anholdt.

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, og Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen.

Manden nægter sig skyldig, men kærede ikke kendelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Danmark

Live: Coronapatienter er længere i respirator end forventet

Annonce