Annonce
forside

Kvælerslangen fra Houmannsgade kan leve længe på fri fod

En terrarie-vant boa kan klare sig længe på fri fod - også i Danmark, hvis betingelserne er gode nok. Foto: Juan Carlos Ulate, Scanpix

Er betingelserne rigtige, kan halvanden meter lang boa klare sig i flere år. Ingen grund til panik, hvis du møder den, bedyrer krybdyrsekspert.

Horsens: Den kvælerslange, som Sydøstjyllands Politi efterlyser, efter den mandag stak af fra en lejlighed i Houmannsgade i Horsens, kan klare sig længe og dukke op igen om mange måneder, måske år, hvis den finder et godt sted at bo.

Det fortæller kurator for krybdyr ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, Hans Viborg Kristensen.

- Den er et vekselvarmt dyr og vil gerne have en kropstemperatur på cirka 30 grader - og kan den opnå det, kan den leve fint, hvis den finder et sted, hvor der er varmt, måske et varmerør, kloakrør, oven på et loft eller inde i en hulmur, siger han.

Hvis den derudover befinder sig i en gammel etageejendom med utætte rør, hvor der er rotter, kan den også leve fint endnu længere tid, hvis den kan snuppe en gnaver i ny og næ, uddyber kuratoren og tilføjer, at slangen derimod - hvis den ender udendøre i det kolde danske efterår - vil lide en krank skæbne. Her vil den sandsynligvis dø af kulde i løbet af to-fire uger.

Annonce
Hans Viborg Kristensen er kurator for krybdyr på Naturhistorisk Museum i Aarhus, og han forklarer, at en boa, hvis den ellers er velnæret og har varme, kan klare sig længe uden for sit terrarium uden føde. Er der desuden mad i form af rotter og mus, lever den fint. Foto: Naturhistorisk Museum

Ekstremt sjælden flugt

Boa-slangen, der slap væk fra sin ejer i den centrale del af Horsens, er ifølge Sydøstjyllands Politi cirka halvanden meter lang. Hvordan den slap ud, vides ikke, men ifølge Hans Viborg Kristensen, er der tale om en sjælden flugt.

- Folk, der har terrarier, har som regel rigtig godt styr på sagerne. I 99 procent af de tilfælde, hvor en slange slipper ud af sit terrarium, bliver den fundet i boligen igen, så det er ekstremt sjældent, at de forsvinder, siger han.

Hans Viborg Kristensen kan desuden berolige beboere i området med, at slangens bid ikke er farligt.

Provokerer man den, f.eks. ved at slå den i panik, kan den finde på at bide, men smerten svarer til at blive stukket med en knappenål, forklarer han.

- Hvis man møder den, synes jeg, man skal kigge lidt på den - den er jo et fascinerende dyr. Hvis man ikke selv vil fange den i en spand eller putte den i en sæk, kan man ringe efter hjælp, siger han og støtter dermed en udmelding fra Sydøstjyllands Politi, der opfordrer til at kontakte ordensmagten på tlf. 114, hvis man ser krybdyret. Så vil eksperter rykke ud og fange det.

Ingen slange under lagnerne

Hans Viborg Kristensen forsikrer også horsensianerne om, at de kan sove roligt om natten. En slange kryber ikke pludselig ind under lagnerne hos mennesker.

- Hvis den er i en ejendom, kravler den ikke uden videre op i sengen - den vil holde sig på afstand af folk. Man kan bo med sådan en i flere år uden at vide, at den er der. Det gør man jo overalt i troperne, hvor man ser slanger som noget postivt, der holder mængden af sygdomsbærende rotter og mus nede, forklarer han og slår fast:

- Der er ingen rationel grund til at være bange for den.

En konge- eller træboa, som er blandt de mest udbredte slanger i danske terrarier, kan blive omkring to meter lang. Rigtig store kvælerslanger, f.eks. den kendte anakonda, kan blive omkring syv meter lang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pant på fyrværkeri er en farlig fuser

Vi skal passe på miljøet, og vi skal indsamle affald. Ingen tvivl om det. Der er heller ingen tvivl om, at fyrværkeri skaber masser af affald, når batterier og raketter 1. januar fylder gader og veje. Fyrværkeribranchen vil gerne gøre noget ved problemet, og det er al ære værd, men løsningen ligner en farlig fuser. Flere fyrværkeri-forhandlere tilbyder nemlig rabat på næste års køb, hvis man afleverer sit affyrede krudt, som en form for pantordning. Men lige som brug af sikkerhedsbriller heldigvis efterhånden er standardudstyr hos børn og voksne, når nytåret skal markeres med farvestrålende batterier og bragende kanonslag, lige så klart er det slået fast, at man aldrig må gå tilbage til en fuser. Og så foreslår man, at vi skal tjene penge på at samle krudt og kanel ind igen. Hvis der kommer pant på nytårskrudt, vil der også gå sport i at samle ind og tjene mest muligt, og i det spil gælder det om at være hurtigst. Sådan er det også, når børnene samler flasker til en byfest eller et lignende arrangement. Vi skal altså ikke have børn og for den sags skyld voksne til at fare rundt for at samle nytårskrudt for at tjene pant nytårsaften. Det er godt for miljøet, men synes fyrværkeribranchen mon også, at det er godt, når lille Peter har fået ødelagt sin hånd eller er kommet endnu værre til skade, fordi han har været ude for at samle brugte batterier op, som sprænger i hånden på ham? Nej vel. Tanken om indsamling er god, men pant duer ikke. Det er for farligt. Alt for farligt. Fyrværkeri skal samles ind på forsvarlig vis og ikke med pant-kroner som et incitament til at få tjent penge. Vi må appellere til hinanden om at få ryddet op. De fleste har brug for lidt frisk luft dagen derpå, og hvis du giver et ekstra nap med 1. januar i år, så lad os håbe på, at din nabo gør gengæld om et år. Affaldet skal væk. Ingen tvivl om det, men det skal ikke være med risiko for, at børn og fulde folk kommer til skade, fordi de vil samle et ikke-affyret batteri eller raket op.

Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Annonce