Annonce
Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Banneret taler for sig selv. Kurderne i Horsens opfordrede torsdag verdenssamfundet til at reagere efter den tyrkiske offensiv i det nordlige Syrien. Foto: Thomas Baden Sørensen
Op mod et par hundrede kurdere og sympatisører demonstrerede torsdag i Horsens i jagten på fred.

Horsens: - Vi kalder den danske regering og det danske folk. Vi har været fredelige i hundredevis af år. Vi kan ikke tage et sted hen, når nogen er imod os. Vi fortjener et land som alle andre.

Sådan lød det i et af mange indlæg på Rådhustorvet i Horsens torsdag eftermiddag.

Op mod et par hundrede kurdere fra Horsens og omegn - og en række sympatisører fra blandt andet Enhedslisten - gik fra banegården mod Rådhustorvet.

Der samlede de sig efter marchen og lyttede til indlæg, der skal tjene til, at Danmark, ja, verdenssamfundet får øjnene op for den krig, der for kun godt en uge siden blev indledt på kurdernes hjemmebane i det nordlige Syrien.

- Det er en etnisk udrensning. Stop fascisten Erdogan, gjaldede det flere gange fra forsamlingen af kvinder og mænd, drenge og piger.

Kritikken var rettet mod Tyrkiets præsident Erdogan, der ifølge flere deltagere i demonstrationen nåede et lavpunkt netop torsdag ved at bruge brandbomber mod kurderne.

Annonce

Giv os i det mindste en retfærdig krig, hvis man ikke kan gøre mere.

Dana Eliassi og Hajar Dashti

Mange kurdere i Horsens

- Det handler om at udslette et folk fra deres hjemland. Vi er ikke fjender med nogen, men det er vores børns land, vores oldeforældres land, og vi gi'r aldrig op, sagde Dana Eliassi, da han slutteligt takkede for fremmødet i Horsens.

Dana Eliassi og Hajar Dashti bor i Horsens og er kurdere fra Iran, så de har ikke familie i Syrien, hvorfra der kommer gruopvækkende meldinger i disse dage. Men uansat oprindelsesland står kurderne sammen, slår de fast.

- Deltagerne her er fra Horsens og omegn. Der har været noget lignende i Vejle, Holstebro, Odense - mange byer, forklarer de.

Kurderne er mange her i byen. Alene i Horsens er der fire kurdiske foreninger, fortæller de.

- Giv os i det mindste en fair krig

Dana og Hajar efterlyser handling fra Vesten.

- Hvad skal der gøres nu og her?

- Der skal indføres "no-fly-zone" over området, siger de og hentyder til kampzonen i det nordlige Syrien, der grænser op til den sydlige del af Tyrkiet.

Det er en kendt sag, at kurderne er chanceløse mod angreb fra luften.

- Giv os i det mindste en retfærdig krig, hvis man ikke kan gøre mere. USA har givet grønt lys til Erdogan. Vi betaler prisen, siger Dana Eliassi og Hajar Dashti.

Meldingen om USA hentyder til, at præsident Trump trak amerikanske tropper ud af konfliktområdet i Syrien, og kort efter startede blandt andet tyrkiske luftangreb i området.

Der var indlæg fra piger og drenge, kvinder og mænd, da kurdere marcherede fra banegården til Rådhustorvet og der holdt taler i en lille times tid torsdag. Foto: Thomas Baden Sørensen

Drøm om fred og eget land

Recep Tayyip Erdogan sagde senest, at tyrkernes mål med angrebene er at skabe en sikkerhedszone langs den nordøstlige grænse.

Senest har russiske og syriske regeringsstyrker bevæget sig ind i området, hvilket ikke har gjort situationen mindre kompliceret.

På Rådhustorvet blev der mest drømt om en fremtid med fred - i eget land.

Børn såvel som voksne tog mikrofonen og sendte en bøn om øget bevågenhed og om handling i stedet for snak - hurtigt.

Kurderne føler sig svigtet efter at have gjort en stor indsats i jagten på terrorister. Foto: Thomas Baden Sørensen
Der var indlæg fra piger og drenge, kvinder og mænd, da kurdere marcherede fra banegården til Rådhustorvet og der holdt taler i en lille times tid torsdag. Foto: Thomas Baden Sørensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce