Annonce
Odder

Kunsthåndværkermarked i Odder

Keramiker Birthe Rågård, der står bag denne figur, er en af hovedkræfterne bag markedet. Pressebillede
Det er 13 år siden, det første kunsthåndværkermarked blev afviklet i Odder. Og det er blevet større og større.

Odder: Når kunsthåndværkermarkedet på Banegårdspladsen i Odder holdes 10. august i år, er det 13 år siden, de hvide parasoller for første gang blev slået op i forbindelse med dette særlige kunsthåndværkermarked i byen.

Markedet er en årlig og velbesøgt begivenhed. Mange tusinde har gennem årene besøgt kunsthåndværkermarkedet, som altid finder sted anden lørdag i august. De mange gæster og det musikalske indslag, har været med til at gøre markedet til en god årlig begivenhed. Igen i år er det de to unge musikskoleelever Louise og Nicoline Pedersen Møller, der glæder sig til at spille klaver og tværfløjte på markedspladsen.

Som noget nyt kommer B-Coffee med sin rullende kaffevogn og brygger kvalitetskaffe. Der vil også være salg af kage

Markedets succes skyldes i særlig grad de dygtige kunstnere, både lokale og gæstekunstnere, som gennem årene har slået deres boder op, så de kunne vise og sælge deres arbejder. Der er tale om kunsthåndværk på højt niveau. Ikke mindst den kvalitet har gjort kunsthåndværkermarkedet i Odder til noget særligt.

Det er glaskunstneren Dorthe Bent og keramiker Birthe Rågård, som får markedet op at stå. Og ud over de mere eller mindre faste lokale kunsthåndværkere har de hvert år også inviteret en række forskellige gæstekunstnere. Interessen har været stor og alle årene er resultatet blevet et marked med mange forskellige slags kunsthåndværk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce