Annonce
Læserbrev

Kunne det tænkes at ændre Julius til Sulius? Det smager da stadig lidt af det unævnelige

Synes I mit forslag går for vidt og er helt til grin, er jeg helt enig med jer.

Læserbrev: Stor respekt for bladtegner Julius og hans morsomme, begavede tegninger i avisen.

Dog er det tydeligt, at Julius har en udfordring med sit navn og signatur i forhold til den kommende højtid.

Med sit juleagtige tilsnit kan signaturen virke som en våd eller rød klud i ansigtet på nogen.

Spørgsmålet er, om I på avisen er villige til at gå samme vej som vintermedisteren og vinterbollerne og ændre på det.

Det vil kræve en navneændring, og desværre er Vinterberg jo taget, men kunne det tænkes at ændre Julius til Sulius?

Det smager da stadig lidt af det unævnelige.

Det gælder jo kun i vintermåneden, og så har I fulgt trenden, og alle er glade. Og måske undgår avisen shitstorm og læserflugt.

Synes I mit forslag går for vidt og er helt til grin, er jeg helt enig med jer.

Glædelig sul til jer alle og undskyld til Julius.

Annonce
Bent Wedel. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Læge har gjort det før: Opdagede tegn på kræft hos fremmed i Bilka-kø

Læserbrev

K-forsvarsordfører fra Vejle: Der skal minimum være ét veterancenter i hver region

Læserbrev: Man skal forstå, hvad veteraner har været i gennem. Det gør de på et veteranhjem. Den største pris betales af de mænd og kvinder - og ikke mindst af deres pårørende - der vælger at forsvare og kæmpe for vores bærende værdier. Danske soldater sætter livet på spil for den frihed, som alt for mange tager for givet. Derfor er vores vision, at der minimum skal være ét veterancenter i hver region. For det arbejde, der foregår her, har så stor en gavnlig effekt. Når vores udsendte vender hjem, skal de modtages med tak og den nødvendige hjælp, de har brug for. Veteraner har krav på respekt. Det handler om ordentlighed - og ikke mindst tryghed. Der er gudskelov sket en styrkelse af vores veteranpolitik, så pårørende og udsendte kan få den nødvendige hjælp og støtte. Konkret er der øremærket midler til veteranhjem og til at sikre en bedre behandling af fysisk og psykisk sårede soldater. Heldigvis kommer langt de fleste hjem uden varige mén på krop og sjæl. Men nogle gør, og de skal selvfølgelig have hjælp. Det gælder også for deres familier. For nylig hørte jeg en reportage i P1, der handlede om, at når far har været i krig, kan det gå ud over børnene mange år efter. Her fik man et indblik i den kun 11-årige piges hverdag, der bor med sin bror og sine forældre lidt uden for en dansk provinsby, og de problemer, det kan medføre at have en far med en militær udstationering i rygsækken. Og hvor fik jeg ondt af denne her familie. Den sorg og de lidelser, de har været igennem, siden far kom hjem fra krig. Lidelser, som familien stadig lider under. Faderen var udstationeret i Eks-jugoslavien i midten af 1990'erne og har efterfølgende fået konstateret PTSD. Hvor er det forfærdeligt for børnene, tænkte jeg. Mangel på retfærdighed. Pigen bøvler med en enorm vrede og er meget udadreagerende. Det kommer både til udtryk i skolen og inden for hjemmets fire vægge. Vreden kommer af de følger, hendes far har pådraget sig som konsekvens af at være i krig. Hun tør ikke at vække sin far, når han sover på sofaen - af frygt for en ubehagelig reaktion. Moderen siger, at deres datter har kopieret sin fars strategi. Han har nemlig også haft meget vrede i livet. Derfor skal de her mennesker selvfølgelig have hjælp. Den indsats, som vores soldater yder, er en indsats, der koster både menneskeligt og økonomisk. En tryg verden starter med nationer, der som Danmark tager et internationalt ansvar for demokratiske værdier. Så lad os være taknemmelige og udvise den ordentlighed, det fortjener, at man vælger en levevej med livet som indsats.

Hedensted

Jørgen leder efter sin ukendte helt fra Bilka-køen: - Han kiggede mig direkte i øjnene

Annonce