Annonce
Horsens

Kunde skulle prøvekøre splinterny Hyundai - glemte at komme tilbage med bilen

Arkivfoto

Horsens: Den kunde, der i fredags lånte en splinterny, sølvfarvet Hyundai i10 fra Caripo Biler i Høegh Guldbergs Gade i Horsens for at prøvekøre den, må meget gerne komme tilbage med bilen igen.

Sådan lyder opfordringen fra Sydøstjyllands Politi, der har fået en anmeldelse om, at bilen aldrig er blevet returneret til forhandleren efter prøveturen.

Ifølge politikommissær Mich Klausen lånte kunden bilen på et tidspunkt fredag, men har åbenbart glemt at aflevere den igen. Det fik tirsdag Caripo Biler til at melde bilen stjålet.

- Vi har navn og personnummer på den mand, der skulle have lånt den, så vi opfordrer ham til at køre tilbage til forhandleren og aflevere den, siger Mich Klausen.

Den stjålne bil har registreringsnummer CG 67 668. Skulle man møde den på vejen, hører politiet gerne om det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Frihedsrettigheder har en pris

Den personlige frihed er ukrænkelig. Det siger Grundloven, og det er et ualmindeligt godt princip, som hele vores samfund bygger på. Som fri presse er vi de første til at forfægte ytringsfriheden, som er en anden af de helt grundlæggende frihedsrettigheder i Danmark. Men frihed kan også have en pris. Det så vi i denne uge, da Retten i Horsens varetægtsfængslede en mand, der er ramt af demens. Han er sigtet for over 40 forhold: røveri, vold, trusler, hærværk, tyverier m.m., alle begået på Endelave og alle i perioden mellem juli og nu. Sagen er dybt ulykkelig for alle involverede, og et meget stort spørgsmål tårner sig op, efter manden er blevet varetægtsfængslet: Hvordan kan det komme dertil, at det er retten, der skal løse et problem, der i bund og grund handler om sygdom? Svaret er, at det kan det, når en mand har besluttet sig for, at han ikke vil flytte fra sit hjem. At han har den ret, har de fleste utrolig meget sympati for. Alligevel nager tvivlen, når en beslutning som i dette tilfælde har vidtrækkende konsekvenser for ham selv, de pårørende, naboer, hjemmeplejen, politiet, retssystemet og mennesker, han træffer på sin vej. Vi har lovgivning, som i ganske særlige tilfælde og under ganske særlige omstændigheder tillader, at mennesker bliver tvangsindlagt til psykiatrisk behandling. Og vi har lovgivning, som i ganske særlige tilfælde og under ganske særlige omstændigheder tillader, at mennesker bliver tvangsflyttet fra deres hjem til en institution. Der er gode grunde til, at reglerne kun åbner en smal sprække for handling, for det er altid farligt at gradbøje frihed. Også selv om en enkelt sag, hvor rigtig mange parter har gjort en stor indsats for at hjælp en syg mand, ender i et offentligt grundlovsforhør. Den udgang er ubehagelig, men nødvendig for at værne om frihedsrettighederne. For mig personligt betyder sagen, at jeg vil undersøge, hvordan jeg kan lave en fremtidsfuldmagt, som giver mine pårørende den bedst opnåelige mulighed for at træffe beslutninger på mine vegne, hvis jeg skulle blive ramt af demens. For det kan ske for os alle.

Annonce