Annonce
AC Horsens

Kun tiden kan hjælpe AC Horsens: Og den er ved at rinde ud

Muamer Brajanac fik chancen i startopstillingen, men den unge angriber kunne heller ikke bryde AC Horsens' måltørke. Foto: Mette Mørk

Vejle: AC Horsens' cheftræner Jens Berthel Askou ærgrede sig oven på 0-0 kampen mod VB.

Sæsonens andet clean sheet kunne ikke bruges til så meget.

- Havde vi stået på et tidligere tidspunkt af sæsonen, havde det set godt ud. To clean sheets og et knebent nederlag til de forsvarende danske mestre, men sæsonsafslutningen puster os i nakken, sagde Jens Berthel Askou.

AC Horsens har brug for sejre, og den slags kræver mål, men hans tropper har nu spillet fem kampe uden at få scoret.

- Vi bliver ved med at skærpe tingene. Vi kom til større chancer mod VB end i de foregående kampe. Alle spillerne gav sig fuldt ud, og jeg kan ikke forlange mere, sagde cheftræneren.

Det store spørgsmål er så, hvordan AC Horsens kan få scoret. En offensiv satsning i slutfasen mod VB gav heller ikke bonus.

- Vi har brug for flere træninger. Se bare hvad de første fem kampe har gjort ved os som hold. Det er tiden, der skal hjælpe os, og så har vi bare den udfordring, at vi har for lidt af den, sagde Jens Berthel Askou.

Han prøvede at give Muamer Brajanac chancen i startopstillingen på bekostning af Nicolai Brock-Madsen.

- Han havde fortjent at få chancen, og vi havde brug for friske ben. Brock-Madsen har brugt mange kræfter, og han har af samme grund manglet det sidste overskud i forhold til at komme ind, hvor det for alvor gør ondt på modstanderne. Vi så også, at han kom frem til en god chance, da han kom på banen, sagde Jens Berthel Askou, der dog måtte sig angriberens forsøg gå i sidenettet.








Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Hedensted

Smitte stabiliserer sig i Hedensted: Forventer fald i tallene fra torsdag

Annonce