Annonce
Horsens

Kun et bekræftet smittetilfælde i Horsens: Strømsvigt og netværksproblemer giver problemer med testsvar

Tekniske problemer har tirsdag givet problemer med at indsamle data om testsvar i hele landet. Foto: Mads Dalegaard

Horsens: Tirsdag er der ifølge Statens Seruminstitut kun et enkelt bekræftet tilfælde af covid-19 i Horsens Kommune.

Tallet er dog baseret på færre prøvesvar end de 24 timer, man sædvanligvis regner med. Det skyldes tekniske problemer. På grund af strømsvigt og netværksudfordringer er der i øjeblikket problemer med at indsamle data om testsvar fra hele landet. Seruminstituttet oplyser derfor, at tallene må forventes at være underestimerede.

For borgerne betyder de tekniske problemer, at mange ikke kan se deres testsvar fra antigentest og PCR-test fra de seneste dage på sundhed.dk, og at coronapas-appen heller ikke viser alle negative svar.

Annonce

Statens Seruminstitut oplyser, at problemerne er løst, men at mange svar i øjeblikket står i kø til at blive behandlet, og derfor vil der gå et stykke tid, før systemerne er oppe igen.

Borgere kan dog stadig modtage kviktestsvar direkte fra de private testleverandører samt se svar på pcr-test i app'en "Min Læge".

Med kun et nyt, bekræftet smittetilfælde i Horsens Kommune tirsdag har der den seneste uge været i alt 55 smittetilfælde med covid-19. Det giver et incidenstal på 60,6.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Russisk brøler: Danmark øger føringen

Erhverv For abonnenter

Restaurant med takeaway-succes klarede sig uden hjælpepakker, men andre spisesteder led hårdt under coronaen: Se 17 nye regnskaber

Annonce