Annonce
Læserbrev

Kulturstrategi. Vi skal sikre kulturarven, debatkulturen og de frivillige kulturforeninger

Læserbrev: Til efteråret skal Børne- Uddannelses- og Kultur Udvalget formulere en ny kulturstrategi for Odder Kommune. De Konservative vil i den sammenhæng komme med en række forslag. Vi ønsker som det første borgerinddragelse i forhold til kulturområdet. Den skal understøtte en større interesse for, debat om og et ejerskab til kulturen.

Dernæst ønsker vi et større fokus på formidlingen af kulturarven. Det er vigtigt, at vi husker at formidle områdets historie til børn og unge, ligesom ny-tilflyttere og turister skal have let adgang til kulturarven. Man kan konkret lave en kulturarvssti med udgangspunkt i kulturmiljøerne, ligesom udvalgte gadeskilte kan tilføjes en tekst om gadens historie.

Den nye kulturstrategi bør samtidig have et fokus på at understøtte de frivillige kulturforeningers arbejde. Det kan ske via en kulturkalender, som skal gøre det nemt at reklamere for arrangementer. Man kan også tænke i nye samarbejder mellem kommunen og kulturaktører, ligesom man kender det indenfor andre områder.

Vi ser også et potentiale i at gentænke og udvikle brugen af forsamlingshusene. Man kan her overveje muligheder som adgang til en kopimaskine, internetadgang, kreative værksteder, koncerter samt hente bibliotekslån. Forsamlingshusene bør et naturligt sted, som sikrer kulturtilbud i hele kommunen. Ikke kun i Odder.

Et sidste ønske til kulturstrategien er, at den skal understøtte en bedre debatkultur. Lad os få flere debatarrangementer, hvor borgere og politikere mødes i uformelle rammer. Hvor der er tid og plads til en god og ærlig diskussion, og hvor man kan give hinanden lov til at tænke højt. Alle - ung som gammel - skal inviteres med ind i debatten. Man kan også arbejde for et lokalt folkemøde, hvor foreninger, lokalråd, partier og virksomheder kan deltage med fokus på at diskutere små og store emner lokalt og nationalt. Et folkemøde, hvor der også skal være plads til at hylde den fælles historie og kultur igennem taler, foredrag og fællessang.

De Konservative har derfor mange ønsker til den kommende kulturstrategi. En strategi, som skal danne rammen for kulturlivet i Odder Kommune mange år frem. Derfor håber vi, at de andre partier i byrådet vil bakke op om vores forslag.

Annonce
Martin MIkkelsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Jysk bygger om: Genåbner på fredag

Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce