Annonce
Kultur

Kulturforening i Odder holder anderledes generalforsamling

Odder Kulturforenings formand Anna Birte Sparvath håber at se rigtig mange til generalforsamlingen 18. februar. Arkivfoto
Er man interesseret i kulturlivet i Odder, er man også velkommen på generalforsamlingen i Odder Kulturforening. Det bliver ikke kedeligt, lover formanden.

Odder: Det bliver ikke en helt almindelig generalforsamling, som Odder Kulturforening holder 18. februar kl. 18.30. Der bliver nemlig både underholdning, fællesspisning og oplevelser.

- Vi vægter det kreative frem for det formelle på generalforsamlingen, så man skal ikke holde sig tilbage, hvis man har lyst til at være med. Det bliver helt sikkert ikke kedeligt, lover Anna Birte Sparvath, der er formand for Odder Kulturforeningen, i en pressemeddelelse.

Generalforsamlingen holdes på Odder Museum, og forstander Søren Møllgaard Kristensen fra Egmont Højskolen guider igennem aftenen, mens Jørgen Rønsbo står for musik og fællessang.

- Jeg vil fortælle, om alle de oplevelser vi har haft i foreningen, siden vi blev etableret i januar 2019. Jeg fortæller også om al den kultur, der er skabt af foreninger og andre, takket være penge, der er blevet søgt fra kulturforeningen. Og så kommer jeg ind på, hvilke ønsker og drømme, vi har for 2020, siger Anna Birte Sparvath.

Annonce

Medlemsskab er gratis

Nogle af de aktører, som i årets løb har fået støtte til deres initiativer, fortæller om deres aktiviteter. Det er blandt andet Odder Koret.

For at deltage i generalforsamlingen skal man være medlem af Odder Kulturforening. Det er gratis, og man kan melde sig til på foreningens hjemmeside senest 11. februar. Odder Kulturforening har i dag 150 medlemmer.

- Vi vil gerne være flere, så kom og vær med til generalforsamlingen og meld jer ind i foreningen, så vi sammen kan styrke kulturen i Odder Kommune, siger Anna Birte Sparvath.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Hvad gjorde størst indtryk på Velux

Annonce