Annonce
Østjylland

Kulsort mandag: Letbanen leder stadig efter forklaring

Med aflysninger af 70 procent af de planlagte afgange oplevede Aarhus Letbane mandag den værste dag i sin historie. Og en forklaring på det massive nedbrud er endnu ikke fundet. Foto: Jens Thaysen
Leverandøren af fjernstyringssystem har stadig ikke fundet forklaringen på, at Aarhus Letbane i mandags måtte aflyse 800 af 1156 planlagte afgange.
Annonce

ØSTJYLLAND: Aarhus Letbane har stadig ikke modtaget noget forklaring på, hvordan det kunne gå så galt, at 800 af 1156 planlagte afgange mandag måtte aflyses.

Det var letbanens fjernstyringssystem, Automatic Train Supervision (ATS), der brød ned. Skærmene i kontrolcentret gik simpelthen i sort, og al drift måtte indstilles.

Leverandøren, Hitachi Rail STS ,og deres underleverandører er i øjeblikket i gang med at udarbejde en nøjere analyse af årsagen eller årsagerne til problemerne.

”Når Aarhus Letbane modtager den, kan eventuel læring uddrages, så fejlen forhåbentlig fremover kan undgås eller imødeses på en eller anden måde. For øjeblikket vides det ikke om det var en systemfejl, fejl i databehandlingen eller noget helt tredje,” skriver letbanens direktør, Michael Borre, i en pressemeddelelse.

Annonce

Tyche Brahes dag

Han kalder mandagen en Tycho Brahes dag.

”Jeg er ærgerlig over at vi må skuffe så mange passagerer som vi gjorde, men glæder mig trods alt over at fejlen endte med at blive rettet inden dagen var slut,” skriver Michael Borre.

ATS-systemet sørger for, at alle signaler og sporskifter stilles korrekt efter den indlæste køreplan. ATS er redundant, det vil sige at der er bygget et reservesystem, der skal tage over, når hovedsystemet går ned. Men mandag gik begge systemer ned.

Hitachi Rail STS blev kontaktet, hvorefter de startede fejlfindingen. Kl. 21 mandag aften blev ATS meldt klar fra Hitachi Rail STS og kontrolcentret begyndte at køre de første tog gennem systemet; såkaldte ”sweeper-tog”, der skal teste at systemet virker. De første tog med passager startede kl. 21.35.

Annonce

70 procent af afgangene aflyst

Fra middagstid og ca. 7 timer frem kørte letbanen med reduceret drift mellem Aarhus H og AUH, hvilket kan lade sig gøre fordi letbanen her kører på de vejvendte signaler, der ikke var påvirket af nedbruddet. Det kræver dog manuel omstilling af sporskifterne begge steder, og driften måtte derfor indstilles igen pga. personalemangel.

70 procent af mandagens planlagte afgange blev aflyst. Det gør mandag 1. juli til den værste dag i Aarhus Letbanes historie, siden den blev sat i drift i december 2017.

Tirsdag kører systemet til gengæld næsten upåklageligt – med meget få aflysninger og kun enkelte forsinkelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce