Kuldsejlet ældrepleje-projekt: Metoderne virkede, men økonomien bristede

Ikast/Brande: Selv om eksperimentet med Buurtzorg pilotprojektet i ældreplejen måtte stoppe før tid, fordi virksomheden Lokalpleje Danmark gik konkurs, så var det ikke forgæves. Det mener Ikast-Brande kommunes borgmester Ib Lauritsen (V).

- Det var et projekt, som hele landet kan lære noget af, siger borgmesteren.

Ikast-Brande Kommune underskrev i marts 2020 en kontrakt med den socioøkonomiske virksomhed Lokalpleje Danmark, og efter en forsinkelse på grund af corona-pandemien, blev ældrepleje-forsøget startet i juni 2020.

Lokalpleje Danmark fik til opgave at levere sygepleje og hjemmepleje til en større gruppe ældre borgere i Bording og Engesvang. Det er skete som led i et 2½-årigt pilotprojekt, der var blevet vedtaget af Ikast-Brande Kommune.

Ideen var at afprøve nye metoder i ældreplejen, og planen var, at pilotprojektet skulle løbe frem til slutningen af 2022, men det stoppede brat på grund af konkursen den 31. august. Lokalpleje Danmark stod med et underskud på 1,75 millioner kroner.

Det nationale forsknings- og analysecenter VIVE har evalueret projektet, og her lyder der faktisk en hel del ros:

"VIVEs midtvejsevaluering finder, at der foreløbigt er gode erfaringer med den organiseringsform, der er afprøvet i forbindelse med forsøgsprojektet. Det selvorganiserende team i Bording og Engesvang har bedre kontinuitet, en bedre tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov, en bedre borgeroplevet kvalitet samt et reduceret sygefravær. Dette når man sammenligner med Ikast- Brande Kommunes organisatorisk adskilte kommunale hjemmepleje og sygepleje, der over en årrække har været kendetegnet ved et højt sygefravær og en stor medarbejderomsætning – og hvor der (blandt andet af denne årsag) ses et uhensigtsmæssigt stort antal medarbejdere i borgerens hjem", lyder det i rapporten fra VIVE.

Derfor lægger borgmester Ib Lauritsen op til, at kommunen på nogle punkter vil adoptere metoderne fra forsøgsprojektet:

- Vi er i gang med et projekt, der hedder Erantis, der handler om, hvor meget af det her vi kan implementere i kommunens drift. Der er gode ting i det, for eksempel det med kontinuitet. Men vi skal lige have lidt ro på. Desværre gik Lokalpleje Danmark fallit, og vi har overtaget nogle opgaver. Det er lidt bøvlet, og vi skal lande på benene, inden vi kan drage den optimale lære af dette projekt, siger borgmesteren.

Kunne I have reddet projektet ved at betale lidt mere?

- Jo, men så var en af grundforudsætningerne faldet væk. Det handlede om bedre ydelse til samme økonomi. Og der var jo politisk uenighed - nogle ønskede ikke, at vi overhovedet skulle tjekke det her af. Derfor var det svært, og jeg synes, at virksomheden måske skulle have arbejdet med en Plan B, så man eventuelt kunne have kørt videre. Men den eneste dialog handlede om, at kommunen bare skulle betale noget mere - og det var jo en grundforudsætning, at det var til samme økonomi, svarer Ib Lauritsen.

Var det umagen værd?

- Dette er noget, som hele landet, ja, hele verden kan lære noget af. Det var ikke forgæves, virkelig ikke. Og når vi begynder at kigge ind i det, vil rigtig mange sige, at vi kan lære meget. Det havde da været bedst, hvis projektet havde kunne køre videre, eller hvis kommunen kunne have kørt det færdigt. Men nu skal vi samle op på det og give det ro et par måneder. Og så vil et nyt byråd fordomsfrit kunne snakke om, hvad vi kan lære - og hvad vi skal implementere. For mig har det ikke handlet om privatisering - det har handlet om at sætte en ny dagsorden på ældreområdet, lyder det fra Ib Lauritsen.

Bjørn Kassøe Andersen, der var direktør for Lokalpleje i Bording-Engesvang, mener, at evalueringen klart viser, at det er muligt at levere helhedsorienteret sygepleje og hjemmepleje efter Buurtzorg-modellen i Danmark, og at resultaterne er bedre end i den sædvanlige organisering.

Små lokale selvorganiserede teams kan sikre høj faglighed, og at der kun kommer få forskellige ind og ud ad døren hos de ældre og plejekrævende, påpeger han.

- Rapporten viser, at det selvfølgelig også i Danmark er muligt at benytte Buurtzorg-modellen, og at kvaliteten bliver bedre. Borgerne er glade for det og tilvælger det. Medarbejdere er glade for det og har langt mindre sygefravær, end man normalt ser. Men systemerne kunne ikke følge med, og vi fik for stor modstand. Så systemer og lokale vilkår skal tilpasses – og det samme gælder de nationale rammevilkår, udtaler Bjørn Kassøe Andersen.

Han afviser ikke, at Lokalpleje Danmark kan komme i gang igen:

- Ja, der bestemt mulighed for, at der igen kommer drift – hvis vilkårene er på plads. Der også allerede bud efter os i forhold til træning og coaching i andre kommuner. Lokalpleje er jo sådan set den danske oversættelse af Buurtzorg, så hvad det i givet fald ville hedde, er for tidligt at sige. Der skal være en eller flere kommuner, som ønsker at forsætte, hvor Ikast-Brande Kommune slap. Vi var selvfølgelig kørt videre, hvis vi ikke havde stået med et månedligt driftsunderskud, som vi ikke kunne dække ind, svarer han.

- Hvis noget fremover etableres af en kommune med ekstern leverandør, mener jeg, at alle priserne skal være valideret med høj grad af sikkerhed af ekstern revisor. Hvis det skal ske internt i en kommune, mener jeg, det bør laves som en selvstændig regnskabsenhed med tilsvarende revisionskrav. Ellers ved man ikke, hvad tingene koster, og det vil hurtigt kunne blive dyrt. Buurtzorg-modellen betyder jo, at der ikke er nogen mellemledere, lyder det fra Bjørn Kassøe Andersen.

Bjørn Kassøe Andersen anfører, at lønniveauet hos Lokalpleje lå cirka 12 procent højere end hos kommunen, og at forventningen var, at det ville falde til at være 10 procent dyrere eller mindre, når der hos Lokalpleje også kom uddannelsespladser og blev ansat flere social- og sundhedshjælpere og rengøringsassistenter.

- Ideen med Buurtzorg-modellen er netop, at man hyrer lidt dyrere og organiserer smartere – og derfor kan levere bedre. Man er mere tid ude hos borgerne, og man er der længere tid ad gangen, så der er mindre vejtid. Samlet bliver det reelt ikke dyrere. Faktisk kan der også forventes færre nødkald, færre unødige lægekontakter og færre indlæggelser, altså nogle økonomiske fordele, som opstår andre steder, uden at kommunen umiddelbart får noget ud af det, forklarer han.

Det fremgår af evalueringsrapporten, at sygefraværet på de to Lokalpleje-teams lå markant under landsgennemsnit, mens det derimod ligger en del over landsgennemsnit hos Ikast-Brande Kommune.

- Rapportens tal viser, at alene vores lavere sygefravær stort set skulle kunne betale for det højere uddannelses- og lønniveau. Vi mener, at de økonomiske problemer skyldes de givne vilkår, visitationsmodellerne og især Ikast-Brande Kommunens opgørelse af egen planlagt tid og egne omkostninger, som udgjorde basis for vores afregning, siger Bjørn Kassøe Andersen.