Annonce
Danmark

Krovært smed Rasmus Paludan på porten: - Mine stamkunder var på vej væk, derfor måtte jeg gøre noget

Ejer af Central Halle i Tønder, Henning Klingenberg, så sig nødsaget til at smide Stram Kurs-leder Rasmus Paludan på porten. Værtshusets stamkunder ville ikke være i stue sammen med ham. Arkivfoto: Søren Gylling
Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs, var i weekenden i Tønder og oplevede her blandt andet at blive smidt på porten af restauratøren på Central Halle. Det var der en god grund til, mener værtshusholderen.

TØNDER: Rasmus Paludan, spidskandidat og partileder for Stram Kurs, lagde på sin valgturné vejen forbi Tønder i weekenden. Efterfølgende tog han tilløb til en værtshus-runde gennem byens gågade. Ledsaget af adskillige politibetjente i både uniform og civil gik turen blandt andet til Central Halle, men her blev opholdet kortere end beregnet.

Lørdag aften klokken 20.30 var krovært Henning Klingenberg klar til at køre hjem, men blev opmærksom på, at der var uro i værtshuset.

- Jeg havde været ude for at ringe efter en taxa. Da jeg vendte tilbage, så jeg, at det var ham Paludan. Han sad sammen med tre-fire andre. Der var ved at være opstandelse. Folk ville ikke være i lokale sammen med ham. Mine stamkunder var på vej væk, derfor måtte jeg gøre noget, fortæller Henning Klingenberg.

Annonce
Jeg sagde, at der ikke skulle snakkes politik her, uanset hvem det drejer sig om. Politik ødelægger stemningen.

Henning Klingenberg, krovært, ejer af Central Halle, Tønder

Kaldt landsforrædder

Ifølge ham bad han Rasmus Paludan og hans folk om at drikke ud.

- De havde jo fået serveret en øl, og den skulle de have lov til drikke ud. Derefter bad jeg dem om at forlade lokalet. Det her er et værtshus, hvor alle skal kunne være. Jeg sagde, at der ikke skulle snakkes politik her, uanset hvem det drejer sig om. Politik ødelægger stemningen, fortæller Henning Klingenberg.

Efter at Paludan-selskabet havde drukket ud, ledsagde han gruppen til døren. Her begyndte Stram Kurs-lederen at optage en video, og blandt andet kalde Central Halle for "et taber-værtshus". Videoen, som kan ses på YouTube, virker voldsom, og på Stram Kurs' You Tube-kanal har den fået titlen "Landsforræder-Værtshuset i Tønder".

- Jeg bad ham bare om at forlade min trappe, siger Henning Klingerberg om situationen.

På optagelsen bliver kroværten af en betjent i en gul vest bedt om at gå inden for.

Betjente skrider ind

Ifølge Rasmus Paludans optagelser fortsatte turen gennem Tønders natteliv til Time Out længere ned ad Vestergade. Det resulterede i en ny videooptagelse, denne gang med en af stedets ansatte i fokus. Det er ikke høfligheder, der blev udvekslet parterne imellem på videoen. JydskeVestkysten har talt med personale på stedet, der ikke havde yderligere at tilføje til avisen.

Både seancen i og foran Central Halle og foran Time Out blev overværet af politifolk, der tydeligvis bestræbte sig på at forhindre, at situationerne udviklede sig. Betjentene skrider på optagelserne ikke ind over for lederen af Stram Kurs, men trækker i stedet de mennesker, som Rasmus Paludan står over for, væk.

Ingen kommentar

JydskeVestkysten har mandag været i kontakt med Syd- og Sønderjyllands Politi og spurgt, hvorvidt Paludan-episoderne i Tønder har resulteret i sigtelser mod enten Stram Kurs-lederen eller andre personer, eller på anden måde har fundet vej til politiets døgnrapport.

Lederen af politiets lokale efterforskning, politikommissær Jens Peter Rudbeck, Sønderborg, henviser til politiets presseafdeling. Herfra lyder svaret, at politiet på nuværende tidspunkt ikke ønsker at kommentere situationen.

Rasmus Paludan havde for tre uger planer om at komme til Tønder på sin valgturné. Politiet aflyste dog demonstrationen med kort varsel med henvisning til en ikke nærmere defineret sikkerhedstrussel.

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Sandwiches går som varmt brød i ny bar

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce