Annonce
Debat

Kronik: Dannebrog skal vise vejen i et moderne korstog

Illustration: Gert Ejton

At vores fane - Dannebrog - er verdens ældste og ovenikøbet skænket direkte fra himlen til de danske tropper, som var på korstog i Estland under ledelse af kong Valdemar Sejr i 1219, understreger vores position i verdenshistorien og især i den europæiske kulturarv. Hvis vi selv skal sige det.

Og dét gør vi i dag på selveste valdemarsdag. Med flag på busser og offentlige bygninger. Det er godt, for det er også en anledning til at dvæle lidt ved det, der trækker vores selvbillede frem.

Mine kolleger i Europa-Parlamentet kan godt trække på smilebåndet af os danskere, når vi fremhæver, at vi er særlige. Dog for det meste med et glimt i øjet. Både fordi vi sjældent underspiller vores fædrelandskærlige markeringer, men også fordi vi har det med at forbinde det særligt danske med det særlige gode, kloge, hurtigste, mest moderne og mest effektive. Det ved mine kolleger godt, er rigtigt.

Annonce


Hvis vi skal løfte arven fra Valdemar Sejr og ære vores fane, bør vi i dagens verden og tidens Europa forstå, at det ikke er nok selv at synes, at vi er de bedste og henvise til imponerende bundlinjer for alt mellem himmel og jord blandt både private og offentlige virksomheder.


Langt hen ad vejen. Danmark er en stor eksportnation vores størrelse til trods, og udlandet vil rigtig gerne investere i danske virksomheder og innovationsprojekter.

Jeg vil gerne foreslå, at vi bruger denne valdemarsdag til at beslutte os for, at tiden er mere end moden for, at vi forstår dagens betydning på et dybere plan. Et plan, hvor vi - netop i kraft af, at vi i nu 802 år har vidst, at vi som nation er noget særligt, men også at vi ikke kan gøre som for 802 år siden: Tage på korstog og med våben udbrede vores meninger og erobre land.

Hvis vi skal løfte arven fra Valdemar Sejr og ære vores fane, bør vi i dagens verden og tidens Europa forstå, at det ikke er nok selv at synes, at vi er de bedste og henvise til imponerende bundlinjer for alt mellem himmel og jord blandt både private og offentlige virksomheder.

Vi skal for det første skrue op for undervisningen i tysk i skolerne. Selv lærte jeg tysk ved at kede mig foran DR i sort-hvid i barndommen og finde de nordtyske TV-kanaler med tysk tale henover de amerikanske westerns. Sådan er verden ikke i dag, og derfor skal tysk ind i skoleskemaerne, så de kommende generationer kan det sprog, som verdens fjerdestørste økonomi - og vores geografiske nabo - benytter.

Dernæst skal vi hurtigst muligt få gjort noget ved, at der er forholdsvist alt, alt for få danskere ansat i EU’s forskellige institutioner. For - hånden på hjertet - det er jo ikke nok at fejre flagdag, heppe larmende på landshold og de modige sangere til årets Melodi Grand Prix, hvis danske interesser og perspektiver skal forstås og fremmes i verden omkring os.

Det sker i hverdagen ude i virksomhederne. Formelt og uformelt. Her kan danskere forklare den danske arbejdsmarkedsmodel, så andre bedre forstår, hvorfor vi er imod en EU-mindsteløn - både for vores egen skyld, men så sandelig også for resten af EU. Her kan vi forklare, at vi faktisk forstår at lytte med interesse og tålmodighed til andre end os selv og herved vise, at vel er vi hurtige på aftrækkeren og kvikke i hovedet - men vi er også konstruktive og pragmatiske til at se løsninger og finde vej ud af problemerne.

For det tredje - og det kan måske virke lidt provokerende - skal Danmark lave en Europastrategi. En strategi, som sætter de to ovennævnte forslag ind i en aktivitetsplan, der leverer resultater. En strategi, som anerkender den undertrykte kendsgerning, at rigtig meget lovgivning i Danmark befrugtes og fødes i EU, før den lander i Folketinget, når et direktiv skal implementeres.

En strategi, der fyldes med andre konkrete forslag, som begavet løfter valdemarsdagens markering af, at Danmark vitterligt er noget særligt, og at vi er uundværlige for resten af Europa. Især fordi vi i strategien overbevisende formår at beskrive EU som foreningen af nationalstater, hvor enhver passer sit eget ansvarsområde - og er et stærk led i kæden, der løser det, intet land kan klare alene. En strategi, der udvikles i en atmosfære af, at man ikke er mindre dansk af at være mere europæisk. Tværtimod - at vi med en tydelig Europa-strategi netop gør os mere danske ved at turde udvikle et tydeligt sprog for vores vilje til og konkrete værktøjer i EU’s komplicerede og mangfoldige midtbanespil. En Europa-strategi, som naturligvis også kan læses på engelsk, fransk og tysk.

Den 15. juni 1219 faldt Dannebrog ned fra himlen - nu er det på tide, at vi løfter blikket og sender noget tilbage. På ægte kristen facon med blikket rettet mod vores naboer, så de ikke kun skal høre, at vi vil dem det godt, men så de også kan mærke, at vi virkelig mener det og har meget mere at byde på, end vi har brug for selv.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Massakre på naturen: Hvad skete der lige med de vilde blomster, der gjorde mig glad på mine gåture?

Erhverv For abonnenter

11 nye regnskaber med både plus og minus: Sådan gik det for blandt andet mad og møbler, huse og håndværk

Horsens

Campingplads, hoteller og vandrehjem glæder sig over den spirende turisme: Det har eksploderet fuldstændig

Horsens

Ansat på plejecenter vågnede, da tyve puslede i garagen

Kultur

Heavy metal og dødningehoveder i køkkentapetet: 45-årige Karsten er medarrangør af ny metalfestival

Kultur For abonnenter

Nu skal det være slut med, at lastbiler så store som huse kører gennem den smalle gade

Horsens

Skattejagt, franske hotdogs og gammel gymnasieromance: Danske og udenlandske turister indtog Strøget i Horsens

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Brædstrup

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Sport

Danmarks første medalje er i hus: Se Jesper Hansen skyde sig til OL-sølv

Sport

Anne-Marie Rindom fortsætter, hvor hun slap i søndags: Ligger på tredjepladsen

Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Vejr

Luk vinduer og døre: Skybrud og store regnskyl truer i det kommende døgn 

Annonce