Annonce
Debat

Kronik: Coronaen ramte turismen som et hammerslag

Illustration: Gert Ejton

Sommeren står for døren, og turisterhvervene må igen i år nervøst følge med udviklingen for smittetal og coronapas, forsamlingsforbud og restriktioner, genåbninger og nedlukninger.

Vil de udenlandske turister få lov til at rejse ind i Danmark? Og vil de atter stimle sammen i storbyerne og på de mest populære turistattraktioner eller hellere søge ud mod provinsen og oplevelser i naturen, hvor der er god plads og højt til himlen?

Før coronaen var der helt andre spørgsmål på dagsordenen, når VisitDenmark lagde planer for årets turistsæson. Turismen var et væksterhverv, succesen blev udmålt i antallet af turister, hotelovernatninger og økonomisk omsætning, og ambitionen var at udbygge positionen som den største turistdestination i Norden.

Annonce

Det kan synes som en evighed siden i dag, men det er blot fire år siden, at sommerens største kulturbegivenhed var af årets europæiske kulturhovedstad, Aarhus 2017. Krydstogtskibene fyldte op i Aarhus Havn, og hotellerne meldte alt udsolgt. Turistdirektøren i Aarhus kunne ikke få armene ned og mente, at Aarhus 2017 ville blive et vendepunkt for byen, der satsede på at omdefinere sig fra en dansk provinsby til en europæisk storby.

I oplevelsesøkonomiens navn skulle turisme og kulturtilbud med international tiltrækningskraft fungere som en vækstmotor og sikre en ny begyndelse for Aarhus og for regionen.

I dag er krydstogtskibene borte og vender måske aldrig tilbage. Turistattraktioner får hjælpepakker og kunstigt åndedræt, mens de venter på bedre tider. I mellemtiden er noget nyt dog begyndt at spire frem. En begejstring for det nationale landskab og historie. Da Danmark lukkede ned i foråret 2020, måtte danskerne i al hast omlægge deres ferieplaner, og hvor udlændingene havde fyldt op, rykkede danskere ind. I vestkystens badebyer var der sidste sommer helt usædvanligt flere danskere end tyskere.

Danskernes ferie i eget land blev for mange til en (gen-)opdagelse af Danmark som turistland. Kyster, udsigtspunkter og vandreruter blev populære som aldrig før. På Facebook fortalte man venner og familie og alle mulige andre, der gad at kigge med, om alle de dejlige steder i Danmark, som man slet ikke anede eksisterede. Selv VisitDenmark fik øjnene op for danskernes oplevelser i sommerlandet med reklamekampagnen #megetmereendbaredanmark.

Kommentatorer så tegn på en moderne disruption, der kunne sætte en ny kurs for en mere bæredygtig turisme i fremtiden. Men det mindede også om en ældre form for turisme, der har løbet som en understrøm gennem turismens historie. Turisme som dannelsesrejse, kunne man kalde det.

Turisme har rod i 1800-tallet, hvor borgerskabet fra byerne begyndte at søge ud mod landskaber og kyster i landets periferi. Ordet 'tourist' optræder i de første danske fremmedordbøger fra 1830'erne som et engelsk låneord, der betød personer, som rejste ”til sin fornøjelse eller belæring". Den sidste tilføjelse er værd at bide mærke i. 'Lystrejserne', som de også kaldtes, havde et klart nationalt og dannelsesmæssigt formål om at opsøge seværdigheder i form af maleriske landskaber og storslåede kyster, oldtidsminder og historiske bygningsværker for at lære sit eget land eller fremmede lande at kende.

I begyndelsen af 1900-tallet voksede turistforeninger frem, som åbnede den nationale turisme for hver en lille afkrog af landet. Ved afslutningen af Anden Verdenskrig var der 150 lokale turistforeninger, som gjorde opmærksom på områdets lokale seværdigheder. Man var ikke blind for de økonomiske potentialer, men turismen var også til for at fremvise: "vort lands mange hidtil alt for upåagtede, smukke punkter og derigennem bidrage til at styrke ungdommens fædrelandskærlighed”.

Turistforeningen udgav sine årbøger, der på demokratisk vis sigtede mod at dække seværdigheder og oplevelser i alle dele af landet. Det var ikke kun de ”vigtigste” attraktioner med det største kommercielle potentiale, som skulle markedsføres, men netop også det lokale, det gemte og upåagtede, som skulle bringes frem i lyset. Allerede dengang syntes mange, at den slags lød håbløst gammeldags, og fra 1960’erne begyndte en professionalisering af dansk turisme. Overnatningstal, destinationsudvikling, segmentanalyser og nationbranding var tidens løsen hos VisitDenmark, mens de lokale turistforeninger med tiden blev lagt ind under kommunale erhvervsråd.


Turisme var blevet et væksterhverv – altså, lige indtil coronaen lukkede grænserne og i stedet sendte danskerne ud på vandreture og cykelture og hen til de mindre museer og besøgssteder, der lå lidt af vejen fra de mest trådte turiststier.


Turisme var blevet et væksterhverv – altså, lige indtil coronaen lukkede grænserne og i stedet sendte danskerne ud på vandreture og cykelture og hen til de mindre museer og besøgssteder, der lå lidt af vejen fra de mest trådte turiststier. Coronaen ramte turisterhvervet som et hammerslag, men blev for mange en uventet og givetvis kortvarig anledning til, at genetablere en gemt, men ikke helt glemt, forbindelse til turistlandet Danmark.

Kronikken er et uddrag af juni måneds bog i serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag ”Turistlandet” af Mikael Frausing og udkommer torsdag 10. juni.

Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af Danmarks 100 bedste historikere. Se mere på 100danmarkshistorier.dk

Som abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement her: https://jfm.bestilavis.dk/100/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

En vaskeægte, spil-levende legende blev hædret med kongelig belønningsmedalje, bog, taler og kærligt dril

Annonce