Annonce
Horsens

Kritisk krible-krable under fjordens overflade: Krabberne marcherer frem, mens fiskene forsvinder

Hvis dine unger påstår, at det er blevet nemmere at fange krabber i Horsens Fjord i de senere år, kan der være noget om snakken. Som i andre østjyske fjorde er mængden af krabber vokset i takt med, at krible-krable-dyrenes naturlige fjender er forsvundet. Arkivfoto: Jens Thaysen

Krabberne stortrives, mens fiskearterne tager et dyk i fjordens pressede vandmiljø.

Horsens: Antallet af fiskearter i Horsens Fjord går ned, mens massive mængder af strandkrabber i de senere år har overtaget herredømmet på fjordbunden.

Sådan lyder status på et videnskabeligt kig under overfladen, som DTU Aqua, en gren af Danmarks Tekniske Universitet, der måler antallet af fiskearter og krabber i de danske kystnære farvande, har taget.

- Udviklingen er et udtryk for, at der er en usund balance i vandmiljøet, vurderer Mads Christoffersen, som er specialkonsulent i DTU Aqua.

- Der er mange faktorer i spil, men det er garanteret, at krabberne har gode livsbetingelser i fjorden. Deres naturlige fjender findes ikke. F.eks. er der få torsk i området, og torsken spiser krabber. Inden for de seneste 30 år er det gået nedad med torskebestanden i de danske farvande, og det har krabben selv været medvirkende til, for når først den invaderer et område, som det er sket i de østjyske fjorde, æder den også torskeynglen, inden fiskene bliver store nok til at kunne æde den.

- Derudover æder de de ålesgræsbede, hvor fiskene før kunne yngle. Det er en ond spiral, forklarer Mads Christoffersen.

Annonce

Det her er ikke en tilstand, man skal acceptere. Vi forsøger at sætte fokus på det hver dag ved at søge penge til nye leveområder for fisk og bl.a. gøre ministerierne opmærksomme på, at krabber er stort problem.

Mads Christoffersen, specialkonsulent DTU Aqua

Fjordene har det svært

Miljøstyrelsen under Miljø- og fødevareministeriet gør løbende status over forholdene i de danske fjorde.I den såkaldte vandområdeplan, der skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv, ser man bl.a. på fjordenes økologi målt på koncentrationer af ålegræsser, klorofyl og bundfauna.

I den del af udgivelsen, der beskriver forholdene i de jyske og fynske kystvande, fremgår det, at fjordene generelt har det svært.

Den økologiske tilstand kategoriseres som enten i "dårlig tilstand", "ringe tilstand", "moderat tilstand", "god tilstand" eller "høj tilstand".

29 procent af vandene ender i kategorien "dårlig stand", 44 procent i "ringe tilstand" og 27 procent i "moderat tilstand".

Ingen når "god tilstand" eller "høj tilstand".

Kun overgået af Vejle Fjord

DTU Aquas undersøgelser bygger på videnskabeligt valide tal fra såkaldte nøglefiskere, dvs. frivillige fritidsfiskere fra hele landet, som fisker med bestemte standardredskaber og løbende indrapporterer deres fangster af såvel fisk som krabber.

Fiskerne opgør mængden af krabber, der går i deres garn, og derefter lægges de enkelte farvande ind på en skala fra 1 til 6, hvor 1 udtrykker en lav koncentration og 6 en høj koncentration af de krible-krablende dyr.

På krabbe-fronten landede Horsens Fjord og Mariager Fjord, der opgøres samlet, i den seneste måleperiode i kategori 5. Dermed er det kun Vejle Fjord, der er hårdere belastet af strandkrabber. Den havnede i kategori 6, forklarer Mads Christoffersen.

- Mængden i Horsens dalede ganske vist lidt i 2016, men det betragter vi som en naturlig variation, for de oplysninger, vi får fra fiskerne, tyder ikke på, at der i 2017 og 2018 har været færre krabber i Horsens Fjord end tidligere, siger specialkonsulenten, som dog ikke kan sige mere præcist, hvor mange kilo krabber der i alt formodes at krybe rundt på bunden af de lokale vande.

Fjorden lider

Et andet udtryk for den usunde balance i fjordens flora og fauna, som Mads Christoffersen taler om, er, at antallet af fiskearter ser ud til at være på kraftig retur.

- I forrige måleperiode fra 2012 til 2014 blev der registreret 36 fiskearter. I seneste periode fra 2014 til 2016 var tallet nede på 16 arter, siger specialkonsulenten, som tegner et billede, man kan genkende i Horsens Sportsfisker Forening.

Ifølge foreningens næstformand Jan Karnøe kan det siges kort:

- Fjorden lider, vurderer han og peger på, at bl.a. ålegræsserne, der er yngleområder for større fisk, der kunne holde krabbe-bestanden i ave, forsvandt for mange år siden.

Græsserne er meget svære at få til at gro igen. Bl.a. fordi vandmiljøet generelt er dårligt, forklarer Jan Karnøe, som ikke er i tvivl om årsagen.

- Fjorden får for meget fosfor og kvælstof fra havbrug, landbrug, og renseanlæg. Det giver regelmæssige algeopblomstringer. Algerne lever kort, rådner og kræver ilt. Det giver iltfattige perioder i vandet, og det rammer livet i fjorden.

- En varm sommer som i år har ikke hjulpet på det. Der har været ekstra mange alger, vurderer han.

Langt sejt træk

Hvis magtbalancen mellem fisk og krabber skal genskabes i Horsens Fjord, er Jan Karnøe og Mads Christoffersen enige om, at der skal skabes bedre ynglemuligheder for de fisk, der er krabbernes naturlige fjender, bl.a. torsk og større fladfisk. Det kræver imidlertid, at de ålegræsbede, der er forsvundet, genskabes og måske også, at man etablerer stenrev, hvor fiskene kan trives, indtil de kan tage kampen op med krabberne.

Det er ikke en opgave, der løses let, siger Jan Karnøe og peger bl.a. på, at det først er i nyere tid, man for alvor er begyndt at tage hånd om udledningen af næringsstoffer i de danske farvande.

- For vandmiljøets vedkommende er der brug for et langt sejt træk, hvis det skal blive bedre, for i mange år skete der et langt sejt træk i den modsatte retning, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce