Annonce
Hedensted

Kritisk corona-beslutning sender iværksætterpris til Morten Gastronomi

Morten Oppenlænder flyttede i 2019 ud i den tidligere Dungs-kantine på Spettrupvej. Arkivfoto: Morten Pape
Da ordrebogen med ét blev tømt, besluttede Morten Oppenlænder fra Mortens Gastronomi i Hedensted at satse på finere take-away. Det bliver han nu hædret med kommunens årlige iværksætterpris for.
Annonce

Hedensted: Det vil være en underdrivelse af de større at kalde Morten Oppenlænders 2020 for begivenhedsrig.

Fra sine nye lokaler på Spettrupvej i Hedensted havde han netop gjort klar til at udvide sit firma, Mortens Gastronomi, med en ekstra kok. Vedkommende skulle hjælpe med den stigende efterspørgsel på blandt andet catering og private dining - indtil statsminister Mette Frederiksen 11. marts tonede frem på et pressemøde og ændrede alle forudsætningerne.

Med ét stod Morten Oppenlænder med en ordrebog strippet for de ellers bookede store selskaber som bryllupper og den forestående konfirmationssæson.

I stedet for at ærgre sig og føle ondt af sig selv valgte han dog at samle udfordringen op og gå en anden vej end hidtil.

- Man kan godt sige, at det har været et lidt kaotisk år, hvor jeg længe ikke har vidst, om jeg var købt eller solgt. Så jeg valgte at slå om og i stedet fokusere på finere take-away fredag og lørdag, som er blevet taget godt imod, siger Morten Oppenlænder.

Annonce

Stolt og ydmyg

Maden har blandt andet været i form af gourmetburgere- og pizzaer, og det er øjensynligt ikke blot kunderne, der har taget vel imod konceptet.


Jeg prøver jo egentlig bare at passe mig selv og få en forretning til at køre. Og så er det vildt fedt, at andre folk kan lide det, jeg laver.

Morten Oppenlænder, ejer, Morten Gastronomi


I hvert fald har han vist gå-på-mod, vedholdenhed og forretningstalent i en sådan grad, at han af lokale erhvervsledere netop er blevet kåret som Årets Iværksætter i Hedensted Kommune.

Det skyldes i høj grad, at han har fundet sin egen niche og evnet at tænke nyt, lyder det.

- Det er jeg mega stolt, taknemmelig og ydmyg over. At man har lagt mærke til den lille mand som mig og mener, at jeg gør det godt og leverer en værdi til andre, siger Morten Oppenlænder.

Den årlige pris er blevet uddelt fem gange tidligere - senest til den bæredygtige producent af træprodukter, Træls.

Tidligere vindere

2016: inOmega3

2017: Procraft

2018: Hewi Sugaring

2019: Træls

2020: Mortens Gastronomi

Da de store selskaber pludselig forsvandt, besluttede Morten Oppenlænder sig for at lave take-away i den finere klasse. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
HH Elite

Danskerne overraskede alt og alle

Horsens

Julia frygter, at der sker ulykke ved trafikeret kryds - kommunen er på vej med løsning

Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

Hedensted For abonnenter

Familiens hund blev kørt ihjel: Nu kræver borger fartbegrænsning

Annonce