Annonce
Udland

Kritisk avis i Hongkong tæt på lukning efter ransagning

Hundredvis af betjente tog del i ransagning mod regeringskritisk avis i Hongkong. Foto: Apple Daily/Reuters
Apple Daily har kun få dage tilbage, inden pengene slipper op. Avisen er i knæ, efter at bankkonti blev låst.

Den prodemokratiske avis Apple Daily i Hongkong vil stoppe med at udkomme senest onsdag.

Det meddeler de hongkongske medier Oriental Daily og Cable TV, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De fleste af avisens ansatte har forladt deres job, skriver de to medier.

Annonce

Tidligere mandag oplyste Mark Simon, som er rådgiver for den fængslede mediemogul og aktivist Jimmy Lai, at avisen vil være tvunget til at lukke "i løbet af dage".

Torsdag i sidste uge udførte 500 betjente en ransagning mod Apple Daily, som Jimmy Lai ejer, og selskabet Next Digital, der er avisens udgiver.

Her blev fem mediechefer anholdt.

To af dem er siden blevet sigtet for at stå i ledtog med et fremmed land til fare for Hongkongs nationale sikkerhed. Det er sket med henvisning til den omstridte sikkerhedslov, der trådte i kraft sidste år.

Læs artikel fra Apple Daily

I forbindelse med ransagningen blev Apple Daily-aktiver for mindst 14 millioner danske kroner indefrosset, oplyser politiet.

- Vi troede, at vi ville være i stand til at klare det til slutningen af måneden, siger Mark Simon.

- Det bliver sværere og sværere. Det er i bund og grund et spørgsmål om dage.

Han fortæller, at avisen er helt i knæ.

- Vores problem hos Apple Daily er ikke, at vi ikke har midler. Vi har 50 millioner dollar i banken, siger han til CNN ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vores problem er, at sikkerhedsministeren og politiet ikke vil lade os betale løn til vores journalister. De vil ikke lade os betale vores ansatte, og de vil ikke lade os betale vores sælgere. De har låst vores konti.

Apple Daily har anket afgørelsen om at indefryse pengene. Avisens bestyrelse skal fredag tage endelig stilling til, om den skal lukke, fremgår det af en artikel på hjemmesiden.

Myndighederne har slået hårdt ned på den prodemokratiske bevægelse i Hongkong, siden Kina sidste sommer indførte en ny sikkerhedslov.

Kina beskyldes for med sikkerhedsloven at være i gang med at afvikle Hongkongs delvist demokratiske institutioner.

Også Lais gentagne anholdelser har mødt kritik fra vestlige regeringer.

Lai afsoner for tiden domme for blandt andet at have organiseret en uautoriseret forsamling i Hongkong 1. oktober 2019, hvor der fandt en stor prodemokratisk demonstration sted.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Massakre på naturen: Hvad skete der lige med de vilde blomster, der gjorde mig glad på mine gåture?

Erhverv For abonnenter

11 nye regnskaber med både plus og minus: Sådan gik det for blandt andet mad og møbler, huse og håndværk

Horsens

Campingplads, hoteller og vandrehjem glæder sig over den spirende turisme: Det har eksploderet fuldstændig

Horsens

Ansat på plejecenter vågnede, da tyve puslede i garagen

Kultur

Heavy metal og dødningehoveder i køkkentapetet: 45-årige Karsten er medarrangør af ny metalfestival

Kultur For abonnenter

Nu skal det være slut med, at lastbiler så store som huse kører gennem den smalle gade

Horsens

Skattejagt, franske hotdogs og gammel gymnasieromance: Danske og udenlandske turister indtog Strøget i Horsens

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Seneste plus

Brædstrup

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Sport

Danmarks første medalje er i hus: Se Jesper Hansen skyde sig til OL-sølv

Sport

Anne-Marie Rindom fortsætter, hvor hun slap i søndags: Ligger på tredjepladsen

Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Vejr

Luk vinduer og døre: Skybrud og store regnskyl truer i det kommende døgn 

Annonce