Annonce
Debat

Kritik af regnemodel med 'dovenhedseffekt': Det er på tide at skifte til en regnemaskine, der forholder sig til virkeligheden

Martin Jensen. Pressefoto

Læserbrev: Det danske trepartssystem har vist sig som et godt middel til at løse de mange udfordringer, pandemien har bragt med sig for både lønmodtagere og virksomheder.

Men noget er fortsat helt skævt. For selv i en krisetid, der har kastet et utal af fyringer af sig, har regeringen vist sig urokkelig i forhold til at hjælpe dem, der helt uden egen skyld har mistet deres job.

Det er overraskende og skuffende.

Annonce
Eva Obdrup. Pressefoto

For nylig svarede beskæftigelsesministeren på, hvad det ville koste dels at give et midlertidigt løft i dagpengene året ud, og dels hvad det ville koste at stoppe den løbende udhuling af dagpengene.

Svarene viser, at vi, der kæmper for en højere dagpengesats, kæmper mod en forskruet virkelighedsopfattelse.

Den "rene" pris for højere dagpengesats er af overskuelig størrelse. Problemet opstår, når de afledte økonomiske effekter, som Finansministeriets regnemodeller er berømte og berygtede for, træder i kraft.

Et midlertidigt løft af dagpengene på små 3700 kr. per måned resten af året vil, på grund af Finansministeriets indregnede "dovenhedseffekt", betyde, at 18.800 lønmodtagere lægger sig hjem på sofaen i stedet for at gå på arbejde.

Det er - mildt sagt - temmelig meget ude af trit med virkeligheden! Men vupti, så er regningen for tiltaget steget med over seks mia. kr. Absurd!

Hvis så man "bare" vil stoppe udhulingen af dagpengene fra nu og frem til 2023, vil en dagpengemodtager månedligt modtage omkring 450 kr. mere om måneden i 2023.

Dette vil så tilsyneladende kaste en dyne af dovenskab ned over små 3000 lønmodtagere, der på grund af de 450 kr. mere om måneden vil finde det mere attraktivt at være på dagpenge end at gå på arbejde. Absurd igen!


Enhver kan se, at Finansministeriets regnemodel spænder ben for genopretningen af det dagpengesystem, der er så bydende nødvendigt for, at vores flexicurity-model virker.

Martin Jensen og Eva Obdrup


Enhver kan se, at Finansministeriets regnemodel spænder ben for genopretningen af det dagpengesystem, der er så bydende nødvendigt for, at vores flexicurity-model virker.

Vi skal have rettet op på den alt for lave dagpengesats, men så længe regnedrengene i Finansministeriet bruger den gamle regnemaskine, er det urealistisk at det kommer til at ske.

I stedet må vi kigge på modellerne og få økonomerne i ministeriet til at indse, at det er på tide at skifte til en regnemaskine, der forholder sig til virkelighedens verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce