Annonce
Horsens

Kristina Jørgensen hyldet på hjemmebane

Kristina Jørgensen styrede det danske spil som playmaker på hjemmebane i Horsens. Norges nummer 10 er Stine Oftedal. Foto: Charlotte Adsbøl.
Danmark slap med et nederlag på 28-21 efter at have været bagud 24-12.
Annonce

Horsens: Der måtte kun lukkes 300 tilskuere ind til landskampen mellem Danmark og Norge i Forum Horsens, men en tredjedel af dem kom fra Stensballe for at heppe på Kristina Jørgensen.

Hun startede sin karriere i Stensballe, hvor hun gik i skole. Her boede hun også, da hun spillede for Horsens Håndboldklub og Skanderborg. Først da hun skiftede til Viborg, skiftede hun bopæl.

Nu er hun fast kvinde på landsholdet, og hun har tilspillet sig en mere og mere central rolle, både i forsvaret og som playmaker og langskytte i angrebet.

Aldrig har vi set så mange trøjer med Kristina Jørgensens navn som i Forum Horsens, og stor var jubelen, da hun scorede Danmarks mål nr. 16.

Danmark tabte kampen med 28-21 efter at have været bagud 24-12.

Kristina Jørgensen er stadig en af de nye spillere på holdet, men hun kommer til at spille fast på landsholdet i mange år og er en spiller, Jesper Jensen vil bygge sit nye landshold op omkring. En spiller, som spås mere end 200 landskampe. Allerede som ungdomsspiller var hun europamester og verdensmester og blev kåret som turneringens bedste spiller blandt alle verdens talenter.

Hun spillede sin A-landskamp nr. 40 i Forum Horsens og har i forvejen 65 ungdomslandskampe, så som 22-årig har hun allerede repræsenteret Danmark i mere end 100 landskampe.

Annonce

Årets spiller

Før kampen kårede Morten Stig Christensen årets landsholdsspiller, og det blev med overvejende majoritet Sandra Toft.

Hun kom dog på en håbløs opgave over for Norges velspillende verdensklassespillere, der bragte sig foran 9-1 og 11-2, inden hun blev udskiftet med Althea Reinhardt.

Danmark fik en dårlig start og var bagud 9-1 efter 10 minutter, men efter 30 minutter førte Norge stadig med otte mål, 16-8 ved pausen.

Althea Reinhardt fik holdet på højkant sammen med den debuterende landstræner Jesper Jensen, og danskerne fik gang i scoringen i den anden ende med Maria Fisker som farligste skytte, ikke mindst var hun sikker på straffekast.

Jesper Jensen har sammenlignet dansk og norsk håndbold og spår, at Danmark henter Norge i løbet af tre år. På baggrund af kampen i Forum Horsens må det dog siges at være ret optimistisk.

Danmark-Norge 21-28

Danmark-Norge 21-28   (8-16)

Landskamp, kvinder

Forum Horsens

Mål for Danmark: Maria Fisker 7, Mie Højlund 3, Mia Rej 3, Kristina Jørgensen 2, Anne Mette Hansen 2, Katrine Heindahl 2,Mette Tranborg 1, Line Haugsted 1.

Stillinger undervejs: 1-9, 2-11, 4-12, 8-16, 11-22, 12-24, 21-27

300 tilskuere

Annonce

Norge EM-favorit

Norge spiller en højt anlagt international stil i et opskruet tempo, og Norge kommer til EM i december som en af de store favoritter sammen med Frankrig, der gennembankede Montenegro med 29-13 i den første kamp i Forum Horsens torsdag aften.

Norge har hele brigaden i aktion med Nora Mørk og Heidi Løke som den gamle garde og en masse nye navne, ikke mindst stregspilleren Kari Dale, som voldte Danmark store problemer.

Bedste danske spiller var Althea Reinhardt.

Der er nu lagt op til to jævnbyrdige kampe på lørdag, når Danmark møder Montenegro om tredjepladsen i Golden League. Samme dag spiller Frankrig og Norge om førstepladsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce