Annonce
Danmark

Kristian Jensen er overrasket over fyring fra Venstre-poster: - Det er deres ret

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tidligere V-næstformand Kristian Jensen er blevet banket på plads af partitoppen. Han er dog ikke på vej væk.

Kristian Jensen, der er tidligere næstformand i Venstre, har i weekenden foreslået et bredt reform-samarbejde over midten, men det vakte ikke ligefrem glæde i Venstres partitop.

Faktisk kostede det ham både posten som arktisordfører og hans udvalgsposter. Og det kommer bag på den garvede V-politiker. Det siger han i et interview med TV Midtvest søndag aften.

- Det er deres (partiledelsens, red.) ret, og det tager jeg selvfølgelig fuldt ud til efterretning.

- Jeg står ved, hvad jeg har sagt i interviewet. Jeg ville gerne have haft, at det havde haft et andet udfald, men jeg anerkender ledelsens ret til at fordele poster, siger han.

Kristian Jensen har dermed mistet sit eneste ordførerskab samt fem udvalgsposter.

Det skyldes, at han i et interview med Jyllands-Posten foreslog, at Venstre burde udarbejde en bred økonomisk reformpakke med regeringen, De Radikale og De Konservative.

Det forslag havde han dog ikke indviet V-toppen i, og det er derfor, han faldt i de interne rækker, har politisk ordfører Sophie Løhde (V) slået fast.

- Der er nogle spilleregler, der skal følges, og det er de åbenlyst ikke blevet, og det har haft nogle konsekvenser, sagde hun tidligere søndag.

Kristian Jensen begrundede over for avisen sin udmelding med, at han selv mener, at han har en friere rolle i partiet, efter at han i efteråret gik af som næstformand.

Desuden mener han ikke, at forslaget om et bredt politisk arbejde strider med Venstres linje. Tværtimod ligger det i tråd med partiets synspunkter, vurderer han.

Søndag slår den tidligere V-kronprins også fast, at interviewet slet ikke er et udtryk for et exit med hverken partiet eller politik.

- Jeg er ikke på vej væk fra Venstre. Jeg er Venstre-medlem af hjertet. Det har jeg været, siden jeg var 17 år, og det har jeg tænkt mig at være, til jeg bliver lagt i graven.

- Jeg løser de opgaver, som ledelsen beder mig om at løse, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Jysk bygger om: Genåbner på fredag

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce