Annonce
Erhverv

Kriminalforsorgen bygger nyt på Møgelkær: Opfører betjentskole med sportshal og kollegie

Byggeprojektets entreprenør er i fuld gang på stedet. Skolen ventes opført og klar til brug I løbet af efteråret. Foto: Emil Fibiger
Uddannelsen af fængselsbetjente rykker ud af det gamle fængsel og ind i et nyt center på den anden side af Møgelkærvej.
Annonce

Møgelkær: Næste års elever på Møgelkær Uddannelsescenter får splinternye rammer at være i.

Kriminalforsorgen opfører en ny skole med undervisningslokaler og træningssal samt tre kollegiehuse. Omtrent 2800 kvm alt i alt.

Coronakrisen spolerede markeringen af første spadestik i marts, men entreprenøren er kommet fra land alligevel.

- Det kører fuldstændig efter planen. På den front har vi ikke fået skubbet til vores planer, siger Anne Bunimowicz, Chef for Koncern Uddannelse, Kriminalforsorgen.

Tre hurtige

  1. Statsfængslet Møgelkær blev lagt i dvale i slutningen af 2018.
  2. I februar 2019 besluttede daværende regering og DF at åbne en ny skole for fængselsbetjente på Møgelkær.
  3. I august 2019 åbnede skolen med 44 elever.
Annonce

Bliver adskilt fra fængslet

Den nye skole ventes indviet i løbet af efteråret.

Den opføres over for det gamle, dvalelagte fængsel, der hidtil er blevet brugt som undervisningssted og kollegie for fængselsbetjente in spe.

- Det har hele tiden været tanken at bygge nyt, men fordi vi skulle hurtigt i gang i 2019, så lånte vi fængslet. Når den nye skole er færdig, får vi ikke noget med fængslet at gøre. Vi kommer til at være på den ene side af vejen og fængslet på den anden, siger Anne Bunimowicz.

Hvorfor ikke fortsætte med at bruge fængslet?

- Kriminalforsorgen har kun lagt det i dvale. Lige nu bliver det ikke brugt til indsatte, men jeg skal ikke kunne sige, om der bliver brug for det på sigt. Kriminalforsorgen er det sidste led i en rets-kæde og dermed afhænger fængslets fremtid af, hvad der sker på området, og hvor mange indsatte Kriminalforsorgen på sigt skal kunne rumme, siger Anne Bunimowicz.

Annonce

Befinder sig godt

Som chef inden for uddannelse er hun glad for at få nye lokaler.

- Fængslet har nogle unikke rammer at træne i, men når det er sagt, så er det ikke optimalt til læring. Det er ikke bygget til det. Så jeg glæder mig til, at vi kan slå dørene op til nye og bedre læringsrum, siger Anne Bunimowicz.

Man må kunne lægge i det, at uddannelsen er kommet til Møgelkær for at blive i rigtig mange år?

- Det håber vi, men som med coronaen, så kan man aldrig vide, hvad der sker. Lige nu har vi rigtig stor søgning til uddannelsen og et godt samarbejde med kommune og naboer. Det fungerer rigtigt godt, og vi er rigtig glade for at være her, svarer Anne Bunimowicz.

En hovedbygning til undervisning med sal til fysisk træning samt tre huse med kollegieværelser bliver opført bag kirken over for det gamle Møgelkær Statsfængsel. Tegning: Kriminalforsorgen
Annonce

Mere erfarne jyder på krogen

Den nye skole bygges ud fra en forventning om et årligt optag på cirka 50 elever.

Tallet har været højere i de første otte måneder.

Siden åbningen i august 2019 har 76 fængselsbetjentelever haft første skoledag på stedet. Det er der tilfredshed med.

- Vi har hele tiden haft søgning fra Jylland, men vi ser nu en større og bredere ansøgerskare, end da vi kun havde uddannelsescentret i Birkerød. Vi får kandidater, som har erhvervserfaring og har haft job med borgerkontakt. Det er kandidater, som ville have haft svært ved at være væk fra familien. Jeg synes, det er en kæmpestor vinding, siger Anne Bunimowicz.

16 nye elever skulle være begyndt 1. april, men på grund af coronakrisen har de endnu første rigtige skoledag til gode.

Den har i stedet stået på fjernundervisning over internettet.

- Det har vi aldrig haft før i Kriminalforsorgen. De er vores prøvekaniner, og de har taget det i stiv arm, siger Anne Bunimowicz.

Kriminalforsorgen arbejder henimod en genåbning af skolen mandag 11. maj.

Møgelkær tæller ti ansatte, snart 11.

Anne Bunimowicz, chef for Koncern Uddannelse i Kriminalforsorgen, glæder sig over nybyggeriet. Det har hele tiden været planen at bygge nyt på Møgelkær, fortæller hun. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Smittetal sætter rekord i Danmark: Borgmesteren har klar opfordring til borgerne i Horsens Kommune

CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner

Annonce