Annonce
Odder

Kresten Bjerre uenig med udvalg: byrådet skal tage stilling til byggeri

Huset på Sondrupvej 100 er revet ned, men er forinden klassificeret som kulturmiljø. Derfor mener Kresten Bjerre, at det nye hus på matriklen skal ligne det oprindelige hus. Foto: Odder Kommune
Er det vigtigst, at et hus passer ind i et kulturmiljøs nuværende udtryk, eller skal det passe til den tid, hvor det oprindeligt blev bygget? Det skal byrådet tage stilling til på mandag.
Annonce

Sondrup Strand: Et gammelt fiskehus ved Sondrup Strand er revet ned for at blive erstattet af et nyt, der passer ind i kulturmiljøet, men hvordan sådan et hus ser ud, er der ikke helt enighed om.

Mens et flertal af medlemmerne af miljø-, teknik- og klimaudvalget er godt tilfredse med det forslag, som ejerne har til et nyt hus, mener Kresten Bjerre (R) slet ikke, at huset lever op til de formelle krav i området.

Udvalget gav på mødet i juni ejeren af Sondrupvej 100 lov til at rive det gamle hus ned, da det var i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at renovere det.

-  Tilladelsen blev givet under den udtrykkelige forudsætning, at et nyt hus skulle opføres i respekt for kulturmiljøet og have samme udtryk, størrelse og udseende som det oprindelige hus, mener Kresten Bjerre.

Annonce

Byggetilladelse fra byrådet

Derfor var det også en del af beslutningen, at projektet skulle forbi udvalget igen i forbindelse med byggetilladelserne.

- Når sagen skulle behandles politisk før en tilladelse, så var det efter min opfattelse, fordi vi i udvalget ville sikre os, at et nyt hus skulle være i overensstemmelse med intentionerne for kulturmiljøet ved Sondrup ved det tidligere fiskerleje, siger Kresten Bjerre.


Tilladelsen blev givet under den udtrykkelige forudsætning, at et nyt hus skulle opføres i respekt for kulturmiljøet og have samme udtryk, størrelse og udseende som det oprindelige hus.

Kresten Bjerre, R


Det mener han dog langt fra er tilfældet.

- Det fremgår af bygningstegningerne for det nye sommerhus, at det nye hus er moderne i sit udtryk. Taget er sorte betontagsten, siderne er beklædt med sort. Huset har på den ene side en række store vinduer fra gulv til loft og på øvrige sider mindre vinduer fra gulv til loft. Dermed er det nye hus ikke i sit udtryk i overensstemmelse med kulturmiljøet og udviser ikke respekt for dette miljø, mener altså Kresten Bjerre.

De argumenter fik han dog ikke flertal for i miljø-, teknik- og klimaudvalget på mødet i oktober måned.

Det ville være meget omkostningstungt at restaurere på det gamle hus, så derfor har kommunen givet tilladelse til en nedrivning mod at huset genopføres med respekt for det kulturmiljø, der er ved Sondrup Strand. Foto: Odder Kommune

Flertallet af udvalget vurderede nemlig, at det nye hus ville passe godt til de andre huse, der er bygget i området de senere år.

- Det vil jeg medgive, at det gør huset. Det er dog ikke det nuværende miljø, som det skal indpasses i, men netop det kulturmiljø, der er beskrevet i Kulturmiljø nr. 23 - Fiskerlejet Sondrup Strand, påpeger han.

Annonce

Den gamle smedebolig

Han henviser til et tilsvarende projekt på Kongshusvej, hvor Rathlousdal fik tilladelse til at rive den gamle smedebolig ned for at bygge en ny i tilsvarende stil.

- Her blev tilladelsen givet med præcis samme intention som sagen ved Sondrup Strand, nemlig at den nye bolig skulle have samme udtryk som den gamle bolig. Det er lykkedes meget fornemt og jeg tror, der er mange, som vil give mig ret i, at det nyopførte hus i sit udtryk opfyldt intentionerne i herregårdsmiljøet Rathlousdal, siger Kresten Bjerre.

Kulturmiljøer

I Kommuneplan 2017-2029 under Kulturmiljøer fremgår:

I landsbyområder, hvor der er udpeget bevaringsværdige kulturmiljøer og/eller bevaringsværdig bebyggelse er der et særligt skærpet krav om, at de kvaliteter, som har været årsag til udpegning af kulturmiljø eller bevaringsværdig bebyggelse, så vidt muligt bevares ved ny bebyggelses og anlægs placering, udformning og materialevalg.

Efter nærmere vurdering, skal omfattende bygningsmæssige ændringer eller nedrivninger af bygninger udpeget med bevaringsværdi eller som del af et kulturmiljø, forelægges Byrådet.

I begge tilfælde er der tale om en ejendom, som var kondemneringsmoden og derfor kun med meget store ekstra omkostninger kan sættes i stand. I stedet for at lade ejendommen forfalde, så gives der tilladelse til opførsel af en ny ejendom, som i udtryk svarer til den nedrevne ejendom.

- Og når det kan lade sig gøre ved Rathlousdal, så kan det også lade sig gøre ved Sondrup, mener Kresten Bjerre.

Kresten Bjerre vil derfor have byrådet til at sende sagen tilbage til ejer for udarbejdelse af nye tegninger og forelæggelse af nyt projekt til godkendelse.

- Derved vil området ved Sondrup strand fortsat fremtræde som en lokalitet, hvor mindelser om et tidligere fiskerleje bevares, også selvom området over tid er ændret en del med nye bygninger.

Der er byrådsmøde mandag klokken 17.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
HH Elite

Danskerne overraskede alt og alle

Horsens

Julia frygter, at der sker ulykke ved trafikeret kryds - kommunen er på vej med løsning

Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

Hedensted For abonnenter

Familiens hund blev kørt ihjel: Nu kræver borger fartbegrænsning

Annonce