Annonce
Brædstrup

Kræftens Bekæmpelse mangler indsamlere i Brædstrup

I 2019 blev der samlet over 35 mio. kr. ind på landsplan til Kræftens Bekæmpelse landsindsamling. Arkivfoto: Jørgen Outzen
Annonce

Brædstrup: Kræftens Bekæmpelse holder sin årlige landsindsamling søndag 16. august, og i år er der særlig mangel på indsamlere i og omkring Brædstrup.

Årets indsamling er flyttet fra foråret på grund af Covid-19, men den nye dato har givet udfordringer for indsamlingen i Brædstrup, lyder det fra den lokale indsamlingsleder Heidi Daugaard.

- Vi står i øjeblikket og mangler rigtig mange indsamlere, fordi der er flyttet mange arrangementer, fødselsdage og konfirmationer og andet til august. Det har gjort, at mange af vores faste indsamlere ikke har kunnet komme. Lige nu har vi 25 ruter ud af 42, der ikke er besat, så situationen er kritisk, siger Heidi Daugaard.

Brædstrup og opland plejer at være aktive, når Kræftens Bekæmpelse holder sin landsindsamling, og sidste år blev der samlet omkring 60.000 kroner ind. Det mål vil man også gerne nå i år, lyder det fra den lokale indsamlingsleder.

Indsamlingen starter søndag 16. august klokken 9.30 fra Brædstrup Hallens cafeteria, og der er mulighed for at melde sig som indsamler fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Driller teknikken, kan man også melde sig hos Heidi Daugaard på tlf. 61 16 15 57.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

HFS rystede topholdet

Annonce