Annonce
Horsens

Kræft-indsamling slog flere rekorder i Horsens

Kampagneleder Peter O. Andersen sammen med Joan og Ole Nymand, der samlede flest penge ind i Horsens i går. På to timer og 45 minutter lykkedes det parret at samle 3167 kr. ind på ruten i Tyrsted. Foto: Lars Juul
horsens - Kræftens Bekæmpelses indsamling i Horsens i går slog flere rekorder. 250 indsamlere - 100 mere end i fjor - samlede 271.711 kr. ind, 110.000 kr. mere end i 2014.

Det var da også en glad kampagneleder, Peter O. Andersen, der her til morgen kunne gøre status.

- Det er en vigtig sag, der også har stor personlig betydning for mig, så jeg er selvfølgelig glad for, at det er gået så godt. Det var en lang, men rigtig god dag, sagde Peter O. Andersen, der havde et par bud på, hvorfor indsamlingen i år gik så meget bedre end i fjor.

- Vi er flere, der er involveret i det, og vi har nok også været bedre til at mobilisere indsamlere ved at inddrage vores netværk og de sociale medier, konstaterede han.

De 250 indsamlere dækkede det meste af byen, og på Casa Arena havde AC Horsens' fanklub Den Gule Fare, sin egen indsamling i forbindelse med 1. divisionskampen mod AGF.

Her lykkedes det fansene at samle 4100 kr. ind til den gode sag.

I alt næsten 35 mio.

I Brædstrup samlede 85 indsamlere 70.272 kr. ind, mens 60 personer i den tidligere Gedved Kommune samlede 73.291 kr. ind.

På landsplan samlede 28.500 indsamlere 34,6 mio. kr. ind.

For hver 100 kr., der er samlet ind til landsindsamlingen, går 53 kr. til forskning, 23 kr. til patientstøttearbejde og 17 kr. til oplysning og forebyggelse.

De sidste syv kr. går til administration, oplyser Kræftens Bekæmpelse.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce