Annonce
Udland

Kosovo: Nobelprismodtager Peter Handke er uvelkommen

Christian Hartmann/Reuters
Kosovo erklærer årets modtager af Nobelprisen i litteratur, østrigske Peter Handke, for "persona non grata".

Kosovo erklærer årets modtager af Nobelprisen i litteratur, Østrigs Peter Handke, for "persona non grata".

- I dag har vi besluttet at erklære Peter Handle for ikke velkommen i Kosovo. Han er en non-grata person fra i dag. At benægte forbrydelser og støtte kriminelle er en frygtelige forbrydelse, skriver Kosovos udenrigsminister, Behgjet Pacolli, på Facebook.

Beslutningen om at give Handke prisen har været stærkt omstridt. Den 76-årige avantgarde forfatter og dramatiker er blevet beskyldt for at bagatelliseret serbiske krigsforbrydelser.

Handke, som har besøgt Kosovo mange gange, vakte opsigt ved at deltage i den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevics begravelse og udtrykte i 1990'erne sympati for serberne under krigene i kølvandet på Jugoslaviens opløsning.

Handke er blandt andet kendt for romanen "Målmandens frygt for straffespark" samt drejebogen til Wim Wenders' film "Himlen over Berlin".

- Handke vinder prisen 2019 for sit indflydelsesrige værk med en lingvistisk fornyelse, hvormed han har udforsket det perifere og det specifikke ved den menneskelige erfaring, siger Svenska Akademien, der uddeler Nobelprisen i litteratur i begrundelsen for valget af Handke.

Handke fremhæves også for den indflydelse, som han har haft på litteratur, samtidig med at han har haft ekstraordinær opmærksomhed på den materielle verden.

Den østrigske forfatter og dramatiker fik Ibsenprisen i 2014. Da blev han mødt med demonstrationer og beskyldninger om, at han havde bagatelliseret serbiske krigsforbrydelser.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Farvel til et stykke dansk industrihistorie: Kommunens største virksomhed skifter navnet ud efter 140 år

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];