Annonce
Hedensted

Kortere gudstjenester med plads til færre: - Vi kan slet ikke gøre, som vi plejer

Større kirker som Rårup Kirke kan bedre fungere i denne coronatid, der op til årets første gudstjenester har budt på nye skærpelser med henblik på at mindske risikoen for smittespredning. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Folkekirken og andre trossamfund er blevet underlagt skærpede restriktioner, som giver udfordringer - særligt i de mindre kirker i Hedensted Provsti.
Annonce

Hedensted: Fredag skærpede Kirkeministeriet restriktionerne for Folkekirken således, at der nu højest må være en person per 7,5 kvm i kirken.

Det er en stramning, der kan mærkes, fortæller provst Hanne-Birgitte Beyer Kristiansen, Hedensted Provsti.

- Vi skal til at tænke os om. Vi har mange små kirker af størrelse,  og nogle af dem kommer nu rigtigt langt ned i antal pladser. Hvis man kigger på Hammer Kirke, og hvis jeg husker kvadratemetertallet rigtigt, så kan man kun være 13 til gudstjeneste i kirken nu. Det er jo ikke mange. Og det vil gælde for nogle af de andre kirker i sognet også, siger hun.


Vi kan slet ikke gøre, som vi plejer. Vi er nødt at til holde dåb ved siden af, så det bliver inden eller efter en gudstjeneste, og så der er god tid til udluftning ind i mellem.

Hanne-Birgitte Beyer Kristiansen, provst, Hedensted Provsti


Annonce

Dåb må holdes for sig

Et andet krav er, at der skal være to meter i stedet for blot en meter mellem kirkegængere, der ikke er i samme boble.

- Vi kan slet ikke gøre, som vi plejer. Vi er nødt at til holde dåb ved siden af, så det bliver inden eller efter en gudstjeneste, og så der er god tid til udluftning ind i mellem, siger Hanne-Birgitte Beyer Kristiansen.

Opdelingen hænger også sammen med, at gudstjenester såvel som andre kirkelige handlinger nu højest bør strække sig over en halv time.

Altergang bliver der ikke tid til hver gang. Fællessang må undværes. Det er i hvert fald anbefalingen. I stedet kan det blive sådan, at organist og præst står for sangen.

Trods de svære betingelser er oplægget fra landets biskopper, at gudstjenesterne afvikles.

- De vil gerne have en gudstjeneste i hvert pastorat, i hvert fald, siger Hanne-Birgitte Beyer Kristiansen.

Fredag middag havde hun ikke drøftet med præsterne i provstiet, hvordan og hvorledes man vil tilpasse sig den nye situation i de enkelte sogn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Bekymret SF'er om muligt svigt på børne- og familieområdet: Byrådet skal orienteres

USA

Følg præsident-skiftet i USA: Trump har efterladt afskedsbrev til Biden

Horsens

Medarbejder skal for retten - og indtil da afviser Vejles politikere at grave videre i Sofie-sagen

Annonce