x
Annonce
Biler

Koreansk angreb i miniklassen

Den nye Hyundai i20 debuterer med mærkets nye design-sprog, som vi vil se på flere modeller. Foto: Hyundai
Hyundai er klar med den nye i20, som markerer et klart designmæssigt stilskifte. Der bliver bla. også mulighed for avanceret udstyr som en adaptiv fartpilot, der bruger kortmateriale til at regulere farten.

Mere plads og skarpere linjer, kombineret med nye hjælpesystemer og opgraderede motorer.

Det er nogle af nøgleordene for den nye Hyundai i20. Mini-klassemodellen, som den koreanske producent netop har vist de første billeder af, markerer et markant designmæssigt stilskifte for mærket. De mere skarptskårne linjer er en del af det nye designsprog, som også vil præge kommende modeller.

Her falder et bredt lygtebånd og et mørktonet bagparti, som kunne give mindelser om Skoda Scala, i øjnene. Det er endda også muligt at bestille sortlakeret tag til bilen, der på den måde giver samme muligheder som Citroen C3. Fronten byder på forlygter, der kan opgraderes til full LED lys.

Modellen vises officielt på det kommende motorshow i Genève, og den lander herhjemme senere på året.

Annonce

Hyundai i20

Den koreanske koncern har haft en række modeller i miniklassen. Der blev dog sat en ny og mere europæisk stil med Hyundai Getz fra 2002. Den blev fulgt af den første generation af Hyundai i20 fra 2008, mens anden generation kom i 2014. Sideløbende har søstermærket, Kia, udviklet flere generationer af den tilsvarende Rio. Her er den seneste og 4. generation fra 2017.

Den nye Hyundai i20 skal produceres på Hyundais fabrik i tyrkiske Izmit.

Mere plads

Den i forvejen ganske rummelige i20 er blevet en skvis længere og bredere, mens akselafstanden er vokset en smule, hvilket giver mere plads i kabinen.

Bagagerummet har også taget et lille spring med yderligere 25 liter, så det nu er på pæne 351 liter. Inden døre er der nu et langt mere stilrent interiør, som i de dyreste versioner byder på en digital instrumentering samt en central storskærm, der begge er på 10,15 tommer, hvor der er splitfunktion på den centrale skærm. Den kan fungere med Hyundais Bluelink-infotainment system, der bl.a. kan give live opdatering om trafik eller parkeringspladser.

Hyundai har endnu ikke frigivet officielle billeder af interiøret. Men de billeder, som florerer på de internationale medier, viser en markant minimalistisk stil. Her er der mulighed for bl.a. trådløst Apple Carplay, mens der kan tilkøbes mere fyldig lyd med Bose-højttalere.

Avanceret sikkerhedsudstyr

På sikkerhedsfronten er bl.a mulighed for en ny avanceret adaptiv fartpilot, som ikke kun kan holde afstand til forankørende med radar, men også indstiller bilens fart efter sving mv., som er markeret på kortmateriale. Den afpasser samtidig farten, så brændstofforbruget er optimalt i forhold til vejen forude. Det mulige sikkerhedsudstyr omfatter også automatisk nødbremse med genkendelse af bløde trafikanter, vejbane-assistent samt advarsel for køretøjer i blinde vinkler.

Andet og mere bemærkelsesværdigt udstyr er automatisk nødbremse ved bakmanøvrer, advarsel for kollisionsfare ved krydsende trafik, og advarsel, hvis den forankørende ikke reagerer hurtigt nok, når lyskrydset skifter fra rødt til grønt.

Motormæssigt får den nye i20 fra start tre muligheder. De omfatter den klassiske 1,2 liters benzinmotor på 84 hk, samt to opgraderede 1,0 liters turbobenzinmotorer på 100 hk og 120 hk, hvor den sidste bliver en 48 volts mild hybrid. Her kan den sidstnævnte fås med en syvtrins automatgearkasse, der har dobbeltkobling, eller et nyudviklet sekstrins manuelt gear med elektronisk styret kobling, som gør det muligt at slå motoren fra i perioder ved ”coasting” og dermed spare benzin. Hyundai lover pæne forbrugstal, men har endnu vist ikke nogen officielle værdier.

Danske priser, udstyrsniveauer eller præcist tidspunkt for introduktion kendes endnu ikke.

Agterenden på i20’eren er sortmarkeret, lige som taget kan bestilles i en sort lakering, der spiller sammen med bilens normale lak. Foto: Hyundai
Miniklasse-modellen er vokset i bredde og længde, men den er blevet lidt lavere. Foto: Hyundai
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Alt aflyst til og med august: Horsens & Friends-direktør er overrasket

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce