Annonce
Brædstrup

Kor fejrer 40 års jubilæum

De nuværende medlemmer i Gudenå Folkekor gør klar til at fejret korets jubilæum. Privatfoto
Koret fejrer jubilæet med en koncert i Østbirk Kirke.

Brædstrup: 22. oktober fejrer Gudenå Folkekor sit 40 års jubilæum med en koncert i Østbirk Kirke klokken 19. Her synger koret en række highlights fra alle årene. Koncerten vil byde på Faurés ”Cantique”, Mozarts ”Ave verum corpus” samt danske, nordiske og udenlandske sange af navne som Tove Ditlevsen, Jens Rosendal og Bjarne Haahr.

Det var Karen Bækbøl, der grundlagde koret for 40 år siden. Hun ledede koret i godt 10 år, indtil den nuværende dirigent Jørn Bendixen tog over. Enkelte af korets medlemmer har været med fra starten, og koret er efterhånden rystet rigtig godt sammen. Det skyldes ikke mindst de mange rejser, hvor koret har givet koncerter blandt andet i Wales, Holland, Letland og sidst ved korfestivalen på Bornholm. I den nye sæson planlægges en rejse til Tyskland.

Det er også blevet til mange koncerter herhjemme i årenes løb med julekoncerten i Brædstrup Kirke som en årlig tilbagevendende begivenhed.

Korets repertoire er alsidigt og spænder fra kirkemusik og klassiske korværker til danske og udenlandske sange og viser.

Jubilæumskoncerten er støttet af Brædstrup Humanitærforening.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce