Annonce
Østjylland

Kontroversiel kirkekunst: Jim Lyngvild lånte løver, zebraer og gazeller på Naturhistorisk Museum i Aarhus

Sammenklip af Jim Lyngvilds kunstværk og Axel Schütts foto af opstillingen på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Foto: Jim Lyngvild og Axel Schütt
Er det ikke? Jo, det er det. Fire af Jim Lyngvilds kirkekunstværker er lavet på det århusianske museum og tager udgangspunkt i museets opstillinger fra 1946.
Annonce

AARHUS: Det har slået gnister, siden Jim Lyngvild i foråret præsenterede en række nye kirkekunstværker i Faaborg Kirke. Kunstværkerne har dagligt tiltrukket massevis af interesserede og nysgerige - også personer der ellers ikke har sin daglige gang i kirken.

Så er succesen jo hjemme, vil mange nok tænke, men Jim Lyngvilds værker med blandt andet glubske løver og langhårede mænd med englevinger, var åbenbart for skrap kost for et flertal af menighedsrådet i kirken, der efter et par afstemninger takkede nej til at give værkerne en permanent placering i kirken.

Lyngvilds syv fotostater er lavet med billedscener og inspiration fra Bibelens fortællinger, men har vi ikke også set nogle af scenerne andre steder, tænker mange århusianere nok?

Svaret er jo. For fire af Lyngvilds værker er lavet på Naturhistorisk Museum i Aarhus, og alle der har været en tur i kælderen på det museum, har med garanti også se museets dioramaer fra den afrikanske savanne.

Annonce

Jagtede udstoppede løver

Da Jim Lyngvild gik i gang med at finde inspirationen til kunstværkerne brugte han en del tid på jagt efter udstoppede løver.

- Jeg googlede i et væk efter udstoppede løver og lige pludselig var det rigtige motiv der. En lille flok løver der var i gang med at æde kød, fortæller Jim Lyngvild.

Diorama

Et diorama er en detaljeret, tredimensional fremstilling af en scene, så tilskueren får indtryk af at være en del af scenariet.

Lysende elementer og andre "virkelighedstro", visuelle effekter bidrager til indtrykket.

Ofte betragtes det gennem glas i en montre.

Dioramaet blev opfundet af Louis Daguerre i 1822.

Først bagefter fandt han ud af, at de udstoppede løver var en del af Naturhistorisk Museum i Aarhus' udstilling.

- Det er nogle af de flotteste dioramaer, jeg nogensinde har set. De er geniale, siger han begejstret.

I 74 år har savannens dyr stået på Naturhustorisk Museum. Nu har de fået nyt liv i Jim Lyngvilds kirkekunst ...
... og sådan ser det ud uden Lyngvilds indblanding. Foto: Axel Schütt

Han tog kontakt til Naturhistorisk Museum og fik lavet en aftale om at kunne arbejde et par dage i kælderen på museet. Værkerne er nemlig ikke - som mange måske tror - lavet i Photoshop. De er lavet på Naturhistorisk Museum. Glasset er taget af, så modellerne kunne placeres inde i selve udstillingen. Og så blev dyrene naturligvis lige pudset af og deres øjne poleret, så de skinner igen.

- Vi havde et hyr med at lave de billeder, men jeg er meget tilfreds med resultatet, siger kunstneren.

Annonce

Nyt liv til støvede løver

Hos Naturhistorisk Museum er der også stor tilfredshed med resultatet.

Her erkender vicedirektør Henrik Sell, at gazellerne, løverne, zebraerne og de andre dyr med årene var blevet lidt støvede.

- Vi skal som museum altid sørge for at give plads til nye tiltag udefra og lade os inspirere, så vi kan forny os. Dioramaerne er fra 1946, og med hælp fra Jim Lyngvild bliver der nu lagt et nyt lag på dem.

Han fortæller, at det er inspirerende at arbejde sammen med kunstnere.

Lysets engel og de andre værker var for skrap kost for et flertal i meninghedsrådet i Faaborg Kirke. Foto: Jim Lyngvild
Du kan stadig se løverne på Naturhistorisk Museum. Foto: Axel Schütt

Selvom de vilde dyr i museets kælder er fra en anden tid, hvor dyrene også blev fremstillet på en anden måde end i dag, er udstillingen med savannens dyr stadig populære, fortæller vicedirektøren.

- Og det kan jo være, at nogen får lyst til at gense vores udstilling på grund af Lyngvilds værker.


Jeg googlede i et væk efter udstoppede løver og lige pludselig var det rigtige motiv der. En lille flok løver der var i gang med at æde kød.

Jim Lyngvild


Det håb deler Jim Lyngvild.

- Jeg håber da, at de kan give en fornyet interesse for at komme på museet og se dyrene. Det fortjener de, siger han.

Annonce

Usikker fremtid

Hvad der skal ske med kunstværkerne, når de 1. september bliver pillet ned, er endnu uvist.

Jim Lyngvild har en aftale om en udstilling.

- Det er et større sted, men det er endnu hemmeligt hvor, fortæller han.

Skulle der være et sted i Aarhus, der har lyst til at udstille værkerne, er han bestemt åben over for muligheden.

Foto: Jim Lyngvild
Foto: Jim Lyngvild
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Løvbjerg-købmand: Mundbind vil gøre hverdagen mere tryg for personalet og kunderne

Horsens

Smittetal sætter rekord i Danmark: Borgmesteren har klar opfordring til borgerne i Horsens Kommune

CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner

Annonce