Annonce
Udland

Konservativt regeringsparti får knap hver anden polske stemme

Agencja Gazeta/Reuters
Regeringspartiet Lov- og Retfærdighedspartiet, der tidligere har haft store opgør med EU, sejrer i Polen.

Polens nationalkonservative regeringsparti, Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS), har sikret sig en imponerende sejr ved europaparlamentsvalget og er for første gang nogensinde blevet landets største i EU.

Det står klart mandag, efter at over 99 procent af Polens stemmer er talt op.

PiS står til at få 45,56 procent af stemmerne. Det giver partiet 27 ud af Polens i alt 51 pladser i EU-Parlamentet.

Det polske regeringsparti forsøger at fremme polsk patriotisme og traditionelle katolske værdier. Det har tidligere været i store opgør med EU - blandt andet på grund af en reform af landets retssystem.

Partiets leder, Jaroslaw Kaczynski, glæder sig over valgsejren.

Hans fokus er dog også allerede rettet mod det polske parlamentsvalg, der finder sted senere i 2019.

- Vi vandt, og resultatet bør give os motivation til én ting: At arbejde hårdt frem mod parlamentsvalget i efteråret, siger Jaroslaw Kaczynski.

Søndagens gode valgresultat tyder på, at PiS formentlig går et godt parlamentsvalg i møde i det østeuropæiske land.

- Det er en imponerende sejr for Lov- og Retfærdighedspartiet, når man ser på det antal kriser, der kunne have skadet partiets image, og når man tænker på, at vælgerne har haft fire år med partiet ved magten, siger Jacek Kucharczyk, der er leder i en polsk tænketank.

En dokumentarfilm om katolske præsters seksuelle overgreb mod børn har blandt andet vakt stor vrede i den polske befolkning.

Filmen blev offentliggjort på YouTube tidligere i maj.

Men skal man tolke på søndagens valg, så har episoden tilsyneladende ikke skræmt særlig mange vælgere væk fra det katolske regeringsparti.

På europæisk plan er det især grønne partier og nationalistiske partier, der har oplevet fremgang ved det netop afholdte europaparlamentsvalg.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Horsens

Syg vildhest ved Nørrestrand er nu blevet aflivet

Annonce