Annonce
Horsens

Konservative: En udvidelse af trafikeret indfaldsvej vil være en mirakelkur for byens kø-problemer

Konservative har længe ønsket en udvidelse af Bygholm Parkvej fra to til fire spor. Og ønsket er også med, når partiet i weekenden mødet op til forhandlingerne om årets budget i Horsens Kommune. Arkivfoto
Der skal fokus på at få trafikken hurtigere gennem Horsens og ud til motorvejen, mener Konservative, som også har ønsket om en renere fjord, en ny stadsarkitekt og flere parkeringspladser med til årets budgetforhandlinger.

Horsens: En udvidelse af Bygholm Parkvej vil nærmest være en mirakelkur til at løse de massive trafikproblemer, som midtbyen i Horsens - og specielt området omkring Niels Gyldings Gade, Høegh Guldbergs Gade og Lilli Gyldenkildes Torv - er plaget af.

Det mener Konservative, som har en udvidelse af den trafikerede indfaldsvej fra to til fire spor som en af sine absolutte top-prioriteter, når partiet i weekenden går til budgetforhandlinger med borgmesteren og de andre partier i Horsens Byråd.

- Vi mener, at hele løsningen på trafikproblemerne i området er at få så mange biler som muligt ledt væk fra midtbyen og ud mod motorvejstilkørslen ved Horsens C. Nøglen til det er, at Bygholm Parkvej skal være mere fremkommelig, mener Konservatives byrådsmedlem Esben Hedeager.

Annonce

Han peger på, at det godt nok er sat mange andre initiativer i gang for at lette trafikken i byen, man han har ikke umiddelbart den store fidus til, at noget af det kommer til at virke lige med det første.

- Vi har f.eks. fået oplyst, at det desværre har lange udsigter at få gjort krydset mellem Vestergade og Langmarksvej færdigt, så Langmarksvej kan komme til at fungere som en reel omfartsvej. Det kan tage flere år endnu. Det kan vi ikke vente på, og vi ser altså en udvidelse af Bygholm Parkvej som absolut nødvendig, siger han.

Fem nedslag i Konservatives udspil til budget

  1. Natur og miljø: Der skal laves en grundig redegørelse for tilstanden i Horsens Fjord. Kloaksepareringen skal speedes op, og kommunen skal være langt hurtigere til at give påbud til borgere, der ikke overholder reglerne.
  2. Parkering: Partiet vil sætte gang i byggeriet af et parkeringshus ved Campusgrunden så hurtigt som muligt. Derudover vil partiet arbejde for, at kommunen gør noget ved p-normen - altså hvor mange p-pladser der er pr. indbygger i byen.
  3. Horsens Havn: Masterplanen for Horsens Havn skal tages op til en ny vurdering. Konservative mener ikke, der er brug for flere boliger på havnen, men snarere at der skal arbejdes for at bevare det miljø, der i dag er på havnen. Der skal være plads bl.a. til lystbådehavnen og de virksomheder, der naturligt har hjemme på en havn.
  4. Stadsarkitekt: Partiet lancerede allerede for flere år siden ønsket om en stadsarkitekt med pondus til at sikre byens arkitektoniske udvikling.
  5. Stop for brug af flis: Konservative vil have sat et stop for byggeriet af en fliskedel nummer to ved Horsens Fjernvarme. Byggeriet af kedlen er i øjeblikket udsat - men det skal stoppes helt, hvis det står til partiet.

Ideen om at udvide Bygholm Parkvej er langt fra en ny tanke for Konservative. I 2019 fik partiet skrevet ind i budgetteksten, at der skulle laves en analyse af trafikkonsekvenserne af en udvidelse af indfaldsvejen.

Den analyse har være længe undervejs, men blev i august præsenteret for politikerne i plan- og miljøudvalget.

Forvaltningen konkluderer ikke noget entydigt i sin analyse, men peger på, at hvis en 1,2 kilometer lang strækning af Bygholm Parkvej udvides til fire spor, vil det naturligvis fremme fremkommeligheden på netop den strækning. Til gengæld, påpeger analysen, vil der hobe sig mere trafik op i området omkring netop Niels Gyldings Gade og Lilli Gyldenkildes Torv, da vejen vil blive den foretrukne for flere.

Fokus på en ren fjord

Veje og biler - og hvordan de kommer væk fra bymidten eller finder en parkeringsplads - fylder meget i Konservatives budgetoplæg. Men også fjorden har en særlig plads.

Horsens Kommune har nemlig alt for længe ladet stå til, når det handler om at sikre en ren fjord, mener Esben Hedeager.

Han vil have sat gang i en grundig analyse af fjordens tilstand - og så skal der handles.

- Vi skal have speedet processen med kloakseparering op, så vi ikke lukker alt det lort ud i fjorden. Der skal styr på det, og der skal styr på det nu, mener Esben Hedeager.

Når Esben Hedeager møder op til budgetforhandlingerne er det også med ønsket om, at kommunen opretter en stilling som stadsarkitekt. Det ønske har Konservative haft med til budgetforhandlingerne flere år i træk.

- Jeg ser virkelig en mulighed for, at vi nu endelig får en stadsarkitekt. Efter fire års kamp for det, er jeg virkelig glad for, at andre partier nu også ser behovet, siger Esben Hedeager.

Annonce
Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Ingen forbrydelse bag fund af død kvinde i lejlighed

Horsens For abonnenter

Peter Sørensen sår tvivl om parkeringshus ved banegården efter skrotning af plan for godsbaneareal - Martin Ravn er helt tryg

Ikast-Brande

Fodboldklub er plaget af "corona-hærværk", roderi og flaskeknusning

Hedensted For abonnenter

73-årige Oda bor alene, men skifter de grønne skraldeposer dagligt: De lugter og går i stykker, hvis de bliver fyldt

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

AC Horsens For abonnenter

Prisen på AC Horsens' guldklump stiger: Flotte landskampe kan være millioner værd - her er sportschefens planer og overvejelser

Erhverv

Han har tjent sin første løn i ni år: At have et job betyder mere end penge

Odder

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

Danskere advares - situation i Ukraine kan ændres hurtigt

Odder

Overså bremsende bil: To personer kørt på skadestuen efter uheld

Kultur For abonnenter

Fra hippie-miljø i Aarhus til sognepræst i Hedensted

Horsens

Kroen kan købes for 1,5 mio. kr., men ApS jonglerer med flere muligheder

Annonce