Annonce
Skanderborg

Kommuner vil samarbejde om sikkerhed efter dødsbrand på plejehjem

Tirsdag fik plejecentret Lokalcenter Møllestien i Aarhus besøg af Østjyllands Brandvæsen. Besøgene må ikke komme til at virke som løftede pegefingre, mener Thomas Kirk fra bygningsafdelingen i Aarhus Kommune. Foto: TV2 Østjylland

Østjyske kommuner vil i samarbejde hæve brandsikkerheden på plejehjem

ØSTJYLLAND: Ingen levende lys og korrekt skiltning, hvis beboerne bruger iltflasker.

Aarhus Kommune foretager ekstraordinære tilsyn af plejehjemmene i kommunen, og det har nu inspireret Samsø, Skanderborg og Odder kommuner til et samarbejde om øget brandsikkerhed på tværs af kommunegrænserne.

Samarbejdet indgås som en direkte konsekvens af en brand på plejehjemmet Farsøhthus i Allingåbro i Norddjurs Kommune. Branden i august kostede tre ældre kvinder livet.

Samarbejdet mellem de tre kommuner skal ske med assistance fra Østjyllands Brandvæsen.

- Jeg tror roligt, jeg kan sige, at branden på Farsøhthus har været en reminder til alle kommuner. Vi vil gerne skabe mere brandsikkerhed for vores borgere, og vi vil gerne gøre noget, der giver reel værdi for borgerne, siger teknisk chef i Odder Kommune, Casper Grønborg, til TV2 Østjylland.

Annonce
Beredskabsinspektør fra Østjyllands Brandvæsen Søren Christensen ved tilsyn på Lokalcenter Møllestien. Foto: TV2 Østjylland

Fyrfadslys med batteri

Det nye er, at kommunerne vil forsøge at bygge ovenpå det, som loven allerede kræver, lyder det fra Casper Grønborg.

- Vi vil gerne gøre det ekstra, som betyder, at vi ikke kun kigger på, hvad der er lovligt, men også hvordan vi kan hæve brandsikkerheden og få det ind i handleplanerne for bygningerne, siger han til TV2 Østjylland.

Kommunerne vil også i højere grad uddanne eksempelvis arbejdsmiljørepræsentanter og hjemmeplejere om brandsikkerhed.

- Vi vil gerne have uddannet vores medarbejdere, som kommer ud i bygningerne, så de ved noget om brandsikkerhed og kan tage det med sig, når de kommer rundt. Idéen er, at de kan give deres viden videre som gode ambassadører til deres kollegaer, siger Casper Grønborg.

Mens ekstraordinere tilsyn fortsat kun er på tegnebrættet i Samsø, Skanderborg og Odder kommuner, udføres de ekstra tilsyn som nævnt allerede i Aarhus Kommune.

Tirsdag fik plejecentret Lokalcenter Møllestien i Aarhus besøg af Østjyllands Brandvæsen.

De forskellige besøg på plejehjemmene må ikke komme til at virke som løftede pegefingre, mener Thomas Kirk fra bygningsafdelingen i Aarhus Kommune.

- Det er meget vigtigt for os at pointere, at vi ikke er her for at komme og fortælle jer, hvad der er galt, men for at hjælpe jer. Så vi i samarbejde kan løfte niveauet, hvis der er behov for det, siger han til personalet på Møllestien.

Ved dagens besøg bliver det blandt andet undersøgt, om plejehjemmene afholder brandøvelser, om der er styr på flugtveje, og at der ikke bliver brugt levende lys.

- Vi har fyrfadslys med batteri i stedet for almindelige fyrfadslys. Vores adventskrans er gran, men det er også med elektriske lys, forklarer forstander for Lokalcenter Møllestien, Lone Hintze.

Forstanderen hilser det ekstraordinære tilsyn velkomment.

- Vi har rigtig meget forebyggelse og risikovurdering i vores daglige arbejde, men at vi går ekstra i dybden, det er en rigtig god idé, siger Lone Hintze.

Da personalet har besvaret en række spørgsmål, går beredskabsinspektør fra Østjyllands Brandvæsen Søren Christensen på tilsyn i plejehjemmets 58 lejligheder.

- Vi har den årlige gennemgang af alle plejehjem, men hvis kommunen også kommer med, og de kan se nogle ting, det giver mening at ændre, så vil vi selvfølgelig gerne hjælpe, så vi kan være med til at højne niveauet, siger Søren Christensen til TV2 Østjylland.

Bygningens brandsikkerhed blev gennemgået, da plejecentret Lokalcenter Møllestien i Aarhus tirsdag fik besøg af Østjyllands Brandvæsen. Foto: TV2 Østjylland
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sølunds sansehus forfalder: Vi kan simpelthen ikke være dette bekendt

Læserbrev: Da jeg som socialudvalgsformand i 2012 viste dronning Margrethe rundt i Sølunds sansehus, var jeg meget stolt over at kunne vise dronningen Sølunds guldhorn (navnet kommer af, at huset form er som et guldhorn) I dette hus kunne Sølunds beboere, som har betalt huset, få en oplevelse, hvor sanserne kom i brug. En døvstum beboer kunne liggende i en vandseng opleve rytmen i kroppen via vandsengen. Et andet rum kunne via mange skærme vise oplevelsen, når man sejlede på Gudenåen og Ry-/Silkeborg-søerne. Det rum kunne via kontakter omdannes til et kirkerum, og der kunne afholdes gudstjeneste. Kirkerummet blev i øvrigt indviet af daværende biskop Kjeld Holm. Lige udenfor sansehuset var der en mindemur, hvor beboerne kunne sætte lys, når sorgen over en afdød ven eller et familiemedlem skulle bearbejdes. Husets sansehave blev til virkelighed ved, at Hedeselskabet og fhv. borgmester Aleksander Aagaard donerede et anseeligt beløb. Alt sammen noget, Sølund og Skanderborg Kommune med rette kunne være stolte over at kunne tilbyde Sølunds beboere. Beboere, for hvem det ellers kunne være sparsomt med oplevelser. Og da jeg forleden gik tur i området og lagde ruten forbi Sansehuset, var der at se kun minderne tilbage. Jeg fik det rigtigt dårligt. Huset ser forladt ud. Haven er groet sammen. Mindemuren ligner ikke en mur, der er værd at mindes. Murstykker er faldet ned, så vand og dermed frost rigtig kan få fat. Da den nye børnehave med adresse på Sølund skulle vedtages, bragte jeg sansehsuet i forslag, hvilket jeg aldrig skulle have gjort, og det var endda før, at "kloge kvadratmeter" havde fundet sit indtog i Skanderborg Kommunes ordbog. Jeg ved godt, at der er mange gode undskyldninger for, hvorfor man ikke lige kan gøre dette og hint, men alligevel kan vi simpelthen ikke være dette bekendt. Dette er værdier, bygget omkring 2010, som blot får lov at forfalde. Vi bruger masser af penge på at bygge masser af mursten, mens andet forfalder. Kan det virkeligt være rigtigt, kære borgmester og byråd?

112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Annonce