Annonce
Horsens

Kommunen melder klar til to valg på kort tid: Vi glæder os

I Horsens Kommune er det ikke et problem at finde mandskab til at afvikle først europaparlamentsvalget og 10 dage senere et folketingsvalg. Bemandingen er på plads, lover valgkoordinator Mette Munk. Arkivfoto: Morten Pape
Der er i Horsens Kommune stor opbakning til at give en hånd med afviklingen af EP-valget og folketingsvalget, der holdes med blot 10 dages mellemrum.

Horsens: Afviklingen af et europaparlamentsvalg og et folketingsvalg med 10 dages mellemrum bliver en logistisk udfordring af de helt store for kommunerne, men i Horsens er der ingen sure miner. Nærmest tværtimod.

- Vi glæder os. Jeg havde da nok forventet, at de to valg skulle afholdes på samme dag, så jeg fik lidt af en mavepuster, da jeg fandt ud af, at folketingsvalget skulle afvikles grundlovsdag. Men kort efter myldrede det ind med mails fra kolleger, der meldte klar til at give den en skalle. Europaparlamentsvalget var allerede på plads, og det er folketingsvalget nu også, siger Mette Munk, der er den ene af to valgkoordinatorer i Horsens Kommune.

Kommunen stiller med cirka 230 mand til hver valghandling på de 22 valgsteder, og herudover stiller de politiske partier med 120 mand, der blandt andet fungerer som valgstyrere på valgstederne. Kommunen forventer, at der meget snart kommer grønt lys fra partierne også.

At valget afholdes grundlovsdag, giver ikke for alvor problemer, siger Mette Munk.

- Det er jo ikke en fridag. Grundlovsdag møder vi normalt kl. 8-12. Arbejdsdagen skal så forlænges for nogle, men det forventer jeg ikke, vil give problemer, siger hun.

Annonce
Grundlovsdag møder vi normalt kl. 8-12. Arbejdsdagen skal så forlænges for nogle, men det forventer jeg ikke, vil give problemer.

Mette Munk, valgkoordinator, Horsens Kommune

Stemmebokse kan blive stående

Det er et kæmpearbejde at stille materiel op til et folketingsvalg og tage det ned igen. Derfor lægges der op til, at stemmebokse med mere så vidt muligt bliver stående på valgstederne i dagene mellem de to valg. Det vil spare en del mandetimer hos forvaltningen service og beredskab, konstaterer Mette Munk.

- Vi ved allerede nu, at vi ikke kan gøre det på valgstedet i Træden Forsamlingshus, for der er der et arrangement imellem de to valg. Det kan også give problemer, hvis der skal afvikles eksamen på et valgsted. Det er de enkelte valgsteder, der bestemmer, om det kan lade sig gøre. Får vi lov, er det supergodt, og gør vi ikke, sætter vi op to gange, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bølge af indbrud på Kystvej

Odder

Retroen Genbrug flytter

Leder For abonnenter

En hyldest til den gode idé - lad os få mere af den slags

Gode ideer kan vi aldrig få for mange af. Og når de så oven i købet bliver omsat i handling og er en gevinst, er der ekstra grund til at anerkende et godt initiativ. Sådan er det med Mai-Britt Therkelsen, der som leder af tøjafdelingen hos Blå Kors kunne se genbrugsguld gå tabt på grund af manglende hænder. Mange ville trække på skuldrene og ærgre sig, men heldigvis ville Mai-Britt Therkelsen det anderledes. Hun fik en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt, og nu er det blevet til virkelighed med opbakning fra Horsens Kommune. Et initiativ, der har alle muligheder for at blive en gevinst for alle parter. Den slags kan vi ikke få nok af, og det er vigtigt at anerkende, når en idé på den måde bliver til virkelighed. Mai-Britt Therkelsens initiativ minder os alle om, at der i princippet ikke skal så meget til. Der må være masser af lignende ideer, der rumler og rumsterer derude i Horsens og opland. Lad os få dem på bordet. Alle kan måske ikke lade sig realisere, men hvorfor ikke hjælpe hinanden med at gøre hverdagen lettere og udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt. I dette tilfælde havde Mai-Britt Therkelsen en chef, der var på ideen, ligesom Horsens Kommune også bakkede op. Sådan er det med alle ideer. De kræver opbakning og støtte. Vi er alt for gode til at tale ting ned og skyde forslag ned med en halvdårlig, kvik bemærkning. Den slags er dræbende for folk med gode ideer og lyse indfald, og fremfor alt risikerer vi at smide guld på gaden. Husk det næste gang, du får en god idé eller bliver præsenteret for én af slagsen. Giv det en chance. Ikke noget med at sige: Hvorfor dog det? Støt og bak op og spørg i stedet dig selv og dine omgivelser: Hvorfor ikke? Det vil være til gavn for os alle på den lange bane, så hyld den gode idé og lad os får mere af den slags.

112

Gasledning gravet over ved Silvan

Annonce