Annonce
Horsens

Kommunen laver byttehandel: Nu skal kæmpe skov udvides

Naturstyrelsen har overtaget det markerede 38 hektar store område fra Horsens Kommune. Her, syd for Åbjergskoven og nord og øst for virksomheden Amcor Flexibles, skal der plantes ny skov. Øverst på kortet kan ses Bygholm Sø, og længst til højre anes Scandic Hotel Bygholm. Kort: Horsens Kommune

Naturstyrelsen overtager et 38 hektar stort areal syd for Åbjergskoven, hvor der skal rejses ny skov til glæde for borgerne og grundvandet. Til gengæld overtager kommunen Rugballegård med tilhørende jord. - En win-win for alle parter, lyder det fra borgmester Peter Sørensen (S) og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Horsens: Horsens Kommune har indgået en byttehandel med Naturstyrelsen, der betyder, at Åbjergskoven udvides mod syd. Horsensianerne får 38 hektar ny bynær skov, svarende til 53 fodboldbaner.

Til gengæld overtager kommunen gården Rugballegård længere mod øst og den tilhørende 15 hektar jord fra Naturstyrelsen.

Skovrejsningen nord og øst for virksomheden Amcor Flexibles tjener to formål: Den sikrer grundvandet og giver flere rekreative muligheder for byens borgere.

- Det er fantastisk, at vi får udvidet Åbjergskoven med hele 38 hektar, og det giver mening for alle parter set i forhold til den dagsorden, at vi også gerne vil have rent drikkevand om 100 år. Det er samtidig et skridt mod at realisere den blå og grønne struktur omkring Horsens, som er en del af kommuneplan 2017, siger borgmester Peter Sørensen (S).

Jorden syd for Åbjergskoven er i dag dyrket areal og forpagtet ud til en landmand, men den aftale vil blive opsagt, fortæller skovrider Søren Hald fra Naturstyrelsen Søhøjlandet.

- Vi går i gang med skovrejsningen, så hurtigt vi kan, men det er nok ikke realistisk, at vi kommer i gang før 2020. Det skal planlægges ordentligt, og med en så bynær beliggenhed vil der helt sikkert være mange, der har interesse i, hvordan skoven skal se ud, siger han.

Annonce

Det er fantastisk, at vi får udvidet Åbjergskoven med hele 38 hektar, og det giver mening for alle parter set i forhold til den dagsorden, at vi også gerne vil have rent drikkevand om 100 år.

Peter Sørensen (S), borgmester, Horsens
Horsens Kommune har som led i byttehandlen overtaget gården Rugballegård med tilhørende 15 hektar jord (det markerede område). Gården ligger syd for den vestlige ende af Bygholm Sø og tæt på E45, der ses øverst til venstre i billedet. Kort: Horsens Kommune

Vigtig kildeplads for Horsens Vand

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) glæder sig over byttehandlen, som han kalder en "win-win situation for både lokalområdet og naturen."

- Det er en fornøjelse, at vi kan samarbejde med Horsens Kommune og Horsens Vand om at rejse ny skov tæt på byen, der gør det nemt at komme ud i naturen. At skoven samtidig beskytter drikkevandet hos horsensianerne gør kun handlen endnu bedre, siger han i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Horsens Vand A/S har fire drikkevandsboringer, hvoraf den ene og meget centrale ligger i området, hvor der nu skal rejses skov.

- Som forsyningsselskab er det yderst vigtigt for os at være med til at sikre kvaliteten af vores drikkevand - ikke kun nu, men også fremadrettet. Vores boring i området er en meget vigtig kildeplads, som nu bliver beskyttet, fordi området bliver omdannet fra et landbrugsareal til et naturareal med statslig skov, siger Andreas Boesen (S), bestyrelsesformand i Horsens Vand A/S.

Ingen konkrete planer for Rugballegård

Mens der er store planer for det ene område i byttehandlen, er der ikke meget konkret nyt at fortælle om den anden del, Rugballegård, som kommunen overtager fra Naturstyrelsen.

Matriklen, der har en fortid som økologisk forsøgsstation under Aarhus Universitet, blev sat til salg af statens ejendomsselskab Freja og købt af Naturstyrelsen i 2012. I 2014 blev der plantet 80 hektar skov på det i alt 105 hektar store areal.

15 hektar af den resterende jord, som kommunen nu overtager, er i dag græsningsareal, mens bygningerne står ubenyttet hen. Senest var der planer om, at Horsens Rideklub skulle overtage matriklen, men drømmen om et nyt ridesportscenter på stedet led skibbrud i starten af 2018.

Området er lokalplanlagt til ridesports-formål, men hvad der skal ske med matriklen fremadrettet, er endnu uvist, fortæller Jens Heslop, teknisk direktør i Horsens Kommune.

- Lige nu er der ingen, der står på spring for at udnytte bygningerne, og det må kommunen tage bestik af i de kommende år, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce