Annonce
Horsens

Kommunen gør klar til genåbning: Opgaven bliver at skabe en tryg situation for alle

Peter Sørensen afventer lige nu Sundhedsstyrelsens anbefalinger til, hvordan kommunen i praksis skal gribe genåbningen af daginstitutioner og skoler an. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Umiddelbart efter statsministerens pressemøde mandag aften gik Horsens Kommune i gang med at planlægge genåbningen af daginstitutioner og skoler.

Horsens: Der venter i den kommende tid personale, ledelse og forældre en stor opgave i at skabe tryghed i en ekstraordinær situation.

Det vurderer borgmester Peter Sørensen (S) oven på statministerens pressemøde mandag aften, hvor hun præsenterede planen om at genåbne vuggestuer, børnehaver, sfo'er og skoleklasser fra 0. til 5. klassetrin. Et tiltag, der bliver sat i værk onsdag 15. april.

- Det her er en beslutning, der er truffet på sundhedsfaglige betragtninger. Nu bliver opgaven at skabe en tryg situation for alle, siger Peter Sørensen, der allerede mandag aften gik til møde for at begynde at planlægge, hvordan genåbningen skal foregå i praksis.

- Vi har forberedt os på det her scenarie, men vi afventer lige nu anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, siger borgmesteren.

Annonce

Det bliver en ny hverdag for alle og en ny måde at drive skole og daginstitution på. Det skal vi have involveret vores ledere og medarbejdere i, så vi kan skabe så tryg en hverdag som muligt for børn og voksne.

Peter Sørensen (S)

En ny hverdag

Sundhedsstyrelsen vil nemlig komme med en række anbefalinger til blandt andet hygiejne, rengøring, afstand, udendørsophold og håndtering af sygdomssymptomer. Ud fra de anbefalinger vil Horsens Kommune lægge en plan for, hvordan hverdagen skal indrettes i de forskellige institutioner.

- Det bliver en ny hverdag for alle og en ny måde at drive skole og daginstitution på. Det skal vi have involveret vores ledere og medarbejdere i, så vi kan skabe så tryg en hverdag som muligt for børn og voksne, siger Peter Sørensen.

- Det er en stor opgave, men vi har et dygtigt personale, så den skal nok blive løst med høj faglig kvalitet, siger han.

Tirsdag morgen har Horsens Kommune endnu ikke modtaget anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, men Peter Sørensen fortæller til Folkebladet, at kommunen er klar til at melde nyt ud klokken 16.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce