Annonce
Erhverv

Kommunen gør klar til at bebygge den sidste del af Bygholm Bakker

Boligområdet Bygholm Bakker omfatter i dag seks enklaver med byggeri. Nu er lokalplanen for den syvende og sidste enklave øst for Søvej sendt i høring. Det er området bagerst i billedet til venstre, hvor der nu lægges op til rækkehusbyggeri. Arkivfoto: Morten Pape
Lokalplanen for det syvende og sidste planlagte område af boligområdet Bygholm Bakker øst for Søvej er blevet sendt i høring.

Horsens: Lokalplanen for den sidste planlagte del af det nye boligområde Bygholm Bakker - Glambeksbakke - er blevet sendt i offentlig høring i otte uger.

- Det er den sidste enklave i udstykningen, der ligger længst væk fra Silkeborgvej og tæt på den kommende daginstitution. Lokalplanforslaget sigter efter, at vi skal bevare det grønne præg i området og også bevare et grønt hegn mod den kommende daginstitution, fortæller formanden for kommunens plan- og miljøudvalg Martin Ravn (V).

Området udgør i dag en mark på godt to hektar. Grunden falder mod syd og vest, og der er et læhegn af grantræer i området, som kan udgøre en naturlig afgrænsning mod en planlagt daginstitution.

Annonce

Glambeksbakke har tidligere været i udbud, men kommunen modtog ikke bud, der kunne bruges, og derfor har man besluttet at udarbejde en lokalplan og så udbyde grunden til byggeri igen.

Et grønt præg

Lokalplanen lægger op til at give mulighed for at bygge tæt-lavt - det vil f.eks. sige rækkehuse - i op til to etager.

Det skal skabe en "naturlig nedtrapning og harmoni med de omkringliggende boligenklaver og daginstitutionen ved Søvej", som det står i lokalplanforslaget.

I helhedsplanen var området udlagt til boligbyggeri i op til fire etager, men det er altså ændret i lokalplanen.

Derudover lægger lokalplanen op til, at området får et grønt præg.

Og netop det grønne præg er noget af det, socialdemokraterne i plan- og miljøudvalget er meget opmærksomme på, fortæller næstformand Niels Peter Bøgballe (S).

- Vi spurgte ind til, hvordan man vil planlægge de grønne områder i bebyggelsen. Efter vores mening lægges der nemlig op til noget, der ikke er helt hensigtsmæssigt, og det er noget, vi vil have et øje på, når lokalplanen skal vedtages, siger Niels Peter Bøgballe, som bakkes op af Martin Ravn.

- Det er et område, hvor der er stort fokus på at bevare det grønne, og netop derfor går vi også efter at bevare det naturlige hegn mod daginstitutionen, siger han.

Boligområdet Bygholm Bakker omfatter nu Billeshave, Nordmandshave og Bjørnshave med parcelhuse, Munksbakke med rækkehuse, Brahesbakke med både etageboliger og rækkehuse, Rantzausbakke med etageboliger og snart altså også Glambeksbakke med rækkehuse.

Der er også åbnet en dagligvareforretning - en Netto - i området ud mod Silkeborgvej, mens der er en daginstitution undervejs ved Søvej.

Glambeksbakke ligger trukket længst væk fra Silkeborgvej i den del af Bygholm Bakker, der snart kommer til at rumme en daginstitution. Illustration: Horsens Kommune
Annonce

Bydelen kan vokse mod vest

Det område, der nu er sendt i høring, er som nævnt det sidste i den del af den nye bydel, der ligger øst for Søvej - det vil sige ind mod Horsens.

Kommunen har dog planer om, at der med tiden også skal bygges i området vest for Søvej. Det er det område, som afgrænses af Silkeborgvej mod nord, Lovbyvej mod syd, Søvej mod øst og motorvejen mod vest.

Arealet er omfattet af den helhedsplan for Bygholm Bakker, der blev vedtaget i 2012, men der skal stadig laves lokalplaner for de enkelte boligprojekter i området.

Ifølge direktør for teknik og miljø Charlotte Lyrskov er kommunen "så småt" gået i gang med at arbejde med en lokalplan for området vest for Søvej. Men en byggestart i området ligger ikke lige for, understreger direktøren.

- En af de udfordringer, vi skal have set på, før vi kan lokalplanlægge, er, hvordan vi laver støjafskærmning ud mod motorvejen, siger Charlotte Lyrskov.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Entreprenør leverer rekordhøj omsætning og indtjening: Med glade medarbejdere følger tilfredse kunder

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Borgerne på Sverigesvej reagerer: Folk har for meget fart på ned ad bakken

Leder For abonnenter

Folkefest i Parken: Danmark lever. Vi skal videre

Odder

Voldsom brand i rækkehus: Tydelige flammer og sort røg

Kultur

Nu skal EM-festen i gang i Horsens: Streetfoodmarked viser Danmark-Wales på storskærm

Hedensted

Million-renovering af svømmehal udskydes: Ingen håndværkere har tid

Navne For abonnenter

Jimmy droppede frisk-fyr-facaden og mærkede efter: Jeg står bedre her på jorden nu

Horsens

Oversigt: Her kan du være med til at sende heksen til Bloksbjerg

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

Syv buttede babyer og syv røde pølser på vej til Campus

Indland

Skal du til Amsterdam og se ottendedelsfinalen? Her er reglerne

Sport

Gammel topbokser omtalt som død ved en fejl: - Det var en flot nekrolog. Den må I gerne bringe igen, når jeg er død

Horsens For abonnenter

Borgmester slår fast: Byggeri af spejderhus ved Nørrestrand er ikke udtryk for en glidebane

Horsens

Før lå her en losseplads: Nu er Horsens nye grønne åndehul klar til indvielse

Annonce