Annonce
Danmark

Kommune tilbyder kriminelle 15.000 kroner og gratis husleje: Nu kræver DF handling

Her ses opslaget, der er hængt op i en række opgange i Odense over weekenden. Opslaget fremstår som et slagtilbud til beboere, der er dømt for kriminalitet i 2019. I så fald kan man få penge til flytningen fra Odense Kommune og gratis husleje og indskud fra tre boligselskaber. Foto: Nils Svalebøg-
Dansk Folkeparti har bedt boligministeren samle partierne bag ghettopakken for at diskutere, hvordan man kan undgå, at kommuner belønner kriminelle for at undgå, at boligområder skal rives ned. Sagen er endt på ministerens bord, efter Odense Kommune har tilbudt gratis husleje og dækning af flytteomkostninger for at få kriminelle til at flytte ud af ghettoområde.

Ghetto: 14 dages fri husleje, gratis flytninger og dækning af udgifter til flytningen på op til 15.000 kroner. Sådan lyder tilbuddet til beboere i de almene boliger i Riisingparken, Påskeløkken, Smedeløkken og Solbakken i Odense. Hvis man vel at mærke er kriminel.

Odense Kommune og tre boligselskaber, som står bag tilbuddet, vil gøre alt, der står i deres magt, for at sikre, at kriminelle flytter fra området med knap 1400 beboere, så de kriminelle ikke kommer til at tælle med i en afgørende opgørelse over antallet af kriminelle i boligområdet. For hvis ingen kriminelle flytter fra området, risikerer det at blive defineret som ”hård ghetto”. Og det kan i sidste ende føre til, at op imod 60 procent af boligerne skal omdannes, sælges eller rives ned på grund af ghettopakken.

Helt konkret tilbyder kommunen og boligforeningerne AB, Civica og Odense Boligselskab at bruge skattekroner på at betale flytteomkostninger, 14 dages fri husleje i en almen bolig, og op mod 15.000 kroner i dokumenterede flytteomkostninger til beboere, der kan dokumentere, at de i 2019 er dømt efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer.

Men den løsning er en tand for smart, mener Dansk Folkeparti. Derfor har partiets boligordfører Mette Hjermind Dencker bedt boligminister Kaare Dybvad (S) om at samle forligspartierne bag ghettopakken, så de kan diskutere, om man kan forhindre lignende tiltag.

- Vi må finde en løsning. Åbenbart er det juridisk muligt at gøre det med de her feberredninger, og det må vi komme væk fra, siger Mette Hjermind Dencker.

Annonce

Sagen kort

De såkaldte ghettokriterier afgør, hvorvidt et alment boligområde bliver kategoriseret som ghetto. Har et område stået på listen i fire år i træk, ender det som en såkaldt "hård ghetto". Så er der krav om, at mindst 60 procent af boligerne enten skal rives ned, sælges eller omdannes til andre boligformer.

Den situation risikerer Risingområdet at stå i til næste år, og det vil tvinge en større del af de 1342 beboere til at flytte samt betyde udgifter for et trecifret millionbeløb. Derfor har boligforeninger og kommunen sat en slutspurt ind for at få ændret forholdene, inden det er for sent.

Området er på ghettolisten, fordi der bor mere end 1000 i området og andelen af indvandrere og efterkommere er over 50 pct. Derudover opfylder man tre ud af fire kriterier: For mange er uden for arbejdsmarkedet, for mange har fået en dom for at have overtrådt enten straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Og endelig har for mange beboere mellem 30 og 69 år kun en grundskoleuddannelse. Men fordi Risingområdet ikke er så stort, er det forholdsvis få mennesker med de "forkerte" karakteristika, der skal flytte, for at området ændrer status.

Derfor har boligselskaberne indført særlige udlejningsregler for at prøve at ændre på forholdene, men området er populært, så ikke mange flytter. Men hvis man har en ren straffeattest, en ungdomsuddannelse som minimum, er selvforsørgende og har en indtægt af en vis størrelse, får man fortrinsret til ledige boliger.

Derudover har kommunens kontrolenhed undersøgt, om der bor folk ulovligt i området på en såkaldt co-adresse, og boligselskaberne har haft folk til at gå fra dør til dør for at finde beboere, der har en højere uddannelse med sig fra udlandet, som bare ikke er blevet godkendt i Danmark endnu.

Tallene for antallet af beboere med ikke vestlig baggrund og uddannelsesniveau trækkes 11 måneder inden ghettolisten offentliggøres. Tallene for beskæftigelse, indkomst og kriminalitet beregnes som et gennemsnit af de seneste to år. Den ghettoliste, som offentliggøres 1. december 2019, bruger således tal fra 2017 og 2018.

Gaveregn

Hun har ikke selv noget konkret bud på, hvordan man kan undgå, at andre kommuner og boligselskaber benytter samme løsning. Men noget skal der gøres, mener hun.

- Det kan ikke passe, at når man er tæt på at ramme det rigtige antal kriminelle, så skal man lade en gaveregn regne ned over de kriminelle. Jeg blev utrolig provokeret af opslagene fra Odense, siger hun.

Også Venstres boligordfører Heidi Bank kritiserer tilbuddet fra Odense Kommune.

- Det er ærgerligt, at det er det her signal, man vælger at sende, siger ordføreren, der mener, at Odense Kommune risikerer at flytte udfordringerne med kriminelle til andre områder og mener, at det sender et dårligt signal til særligt børn og unge, at man tilbyder kriminelle flyttehjælp.

SF forstår kommunen

I Odense Kommune er der opbakning fra byrådets partier til beslutningen om at tilbyde de kriminelle en gratis flytning betalt af skattekroner. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) forklarede onsdag i Fyens Stiftstidende, at kommunen gør det i nødværge. Målet er at få 10-12 kriminelle til at flytte fra området.

- Jeg bryder mig selvfølgelig ikke om, at vi belønner kriminelle på denne her måde. Men det handler jo om, at vi med et relativt beskedent beløb kan undgå at skulle bruge et trecifret millionbeløb på at rive en masse boliger ned i et område, hvor det ikke løser noget. Det ville jo være et kæmpe ressourcespild, sagde borgmesteren til avisen.

Mens DF og V er kritiske over for Odense Kommunes slagtilbud, så er SF mere forstående. Partiets boligordfører, Kirsten Normann Andersen, synes kun, at det er et problem, hvis de kriminelle fik penge, der ikke dokumenteret gik til en flytning.

- Jeg synes ikke, man belønner de kriminelle. Hvis de havde været førtidspensionister, og man skulle have færre af dem, så havde man gjort det samme. Det handler om at lave spredning af kriminelle i området, siger hun.

Hun mener mest af alt, at sagen er et udtryk for, at dele af ghettopakken bør ændres. Hun peger eksempelvis på, at ghettolisten, der offentliggøres 1. december 2020, er baseret på tal fra 31. december 2019, og at de tal først bør trækkes senere. Derudover mener hun, at grænserne for, hvornår der er tale om en hård ghetto bør være mindre stringente.

- Kriterierne bør være mere fintmaskede, så vi også kan lave håndholdte indsatser, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. Hvis det eksempelvis er tale om færdselsforseelser kunne man måske se gennem fingre med det, modsat hvis der er tale om røveri, salg af stoffer eller tyveri, siger hun.

Boligordfører Mette Hjermind Dencker (DF) vil have minister til at indkalde til møde for at drøfte sagen, hvor Odense Kommune tilbyde flyttehjælp til kriminelle for at få dem ud af boligområde, der risikerer at blive kategoriseret som en hård ghetto. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

V afviser krav om elastik

Hverken Venstre eller DF mener dog, at der er brug for mere elastik i kriterierne for, hvornår der er tale om en hård ghetto.

- Jeg synes, der er elastik nok. Man ser jo ikke bare på et enkelt år. Man ser på en sammenhængende periode og på flere kriterier. Et eller andet sted må man lægge snittet, mener Heidi Bank.

Mette Hjermind Dencker synes heller ikke, at kravene er for stramme. Men hun vedkender, at hun forstår, at kommunen gør, hvad de kan for at undgå at bruge et trecifret millionbeløb på at nedrive boliger.

- Jeg kan godt se det fra deres side af. At nu har de pludselig travlt med at undgå at komme på ghettolisten. Men moralsk er det ikke okay, at man gør det på en måde, hvor man belønner de kriminelle indvandrere, siger hun.

Boligminister Kaare Dybvad (S) ønsker ikke at kommentere sagen.

Det er ikke første gang boligselskaber er gået drastisk til værks for at styre uden om ghetto-listen. I 2018 besluttede Brabrand Boligforening i Skovgårdsparken i Gellerup i Aarhus at tilbyde 10 personer på overførselsindkomst op mod 50.000 kroner i flyttehjælp.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce