Annonce
Odder

Kommunaldirektør: Godt med mange politikere til få borgere

Henning Haahr. Foto: Søren E. Alwan

Henning Haahr tror, at de nære valgsteder og et mangfoldigt byråd gavner vælgernes forhold til demokratiet

Odder: Mens langt de fleste ansatte på rådhuset og tilforordnede politikere aftenen igennem havde travlt med at tælle stemmer, var kommunaldirektør Henning Haahrs opgave lidt mere overordnet.

- Jeg vil selvfølgelig blive konsulteret, hvis der senere på aftenen opstår spørgsmål i forbindelse med konstitueringen. Men generelt har jeg i aften ingen faste opgaver, sagde Henning Haahr, der er debutant i kommunalvalg i Odder Kommune.

Det skulle vise sig, at der blev brug for hans assistance efter midnat,hvor det stod klart, at der var problemer med at få navnene på de 19 politikere, der skal udgøre det nye byråd.

Ved de tidligere valg har han været teknisk direktør i Skanderborg Kommune, og her oplevede han ikke helt det nære forhold til politikerne, som borgerne har i Odder.

- I Skanderborg bor der 66.000 vælgere, som har et byråd bestående af 29 personer. I Odder har 22.675 borgere 19 politikere at forholde sig til. Eller omvendt. Jeg fornemmer, at borgerne i Odder kender deres politikere langt mere her end i Skanderborg, siger Henning Haahr, der sammen med borgmesteren har været på besøg på samtlige valgsteder i dag.

- Overalt, hvor vi kom, fornemmede jeg, at politikerne og borgerne kender hinanden nærmest personligt, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce