Annonce
Danmark

Kommentator: Vanopslagh har skabt unødig intern uro i LA

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
LA's leder vil gøre ende på uro i partiet. Men nylig beslutning har haft modsatte effekt, mener kommentator.

Det har skabt en "helt unødvendig uro", at Liberal Alliances hovedbestyrelse har ekskluderet det fremtrædende partimedlem Søren Kenner.

Og det er LA-leder Alex Vanopslaghs første alvorlige fejl at lade det ske.

Det mener Erik Holstein, politisk kommentator hos Altinget, om ekskluderingen, der efterfølgende har fået landsformand Leif Mikkelsen til at trække sig fra posten før tid.

- Liberal Alliance står i en lige så kritisk situation, som Alternativet gør. Det er et parti, der har fået en lussing ved valget og nærmer sig spærregrænsen, og så kommer der intern uro.

- Det er det sidste, man har brug for. Jeg synes, at Vanopslagh har klaret sig rigtig fint på mange måder. Men at han agerer så hårdt i den her situation, virker som hans første alvorlige fejl, siger Erik Holstein.

I et opslag i en intern gruppe for Liberal Alliances medlemmer på Facebook har Alex Vanopslagh ifølge Berlingske understreget over for sine partifæller, at der skal gøres "en ende" på uroen i partiet.

Men at sige farvel til et kritisk partimedlem i form af Søren Kenner, der havde rettet kritik mod ledelsen, er den forkerte vej frem, mener Holstein.

Det er især ærgerligt for partiet, med tanke på at dramaet om Simon Emil Ammitzbøll-Billes afsked endelig havde lagt sig, lyder det.

- Så kommer der en ny omgang uro nu, og det synes at være helt unødvendigt. Det er meget underligt i et liberalt demokrati, at man ikke kan tage en konstruktiv diskussion om partiets retning.

- Det skaber en helt unødvendig uro. Hvis han havde taget diskussionen med åbne arme og bredt den ud til et positivt indspark, så havde han stået i en anderledes god situation nu, siger Erik Holstein.

Efter at Leif Mikkelsen har trukket sig på et ekstraordinært landsmøde mandag, har hovedbestyrelsen konstitueret Alex Vanopslagh som landsformand. Dermed er han både politisk leder og formand for landsledelsen.

Liberal Alliance led et stort nederlag ved valget 5. juni, hvor partiet gik fra 13 til fire mandater. Efterfølgende har Simon Emil Ammitzbøll-Bille også meldt sig ud af partiet for at stifte partiet Fremad.

Dermed består folketingsgruppen i dag kun af Alex Vanopslagh, Henrik Dahl og Ole Birk Olesen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Hvad gjorde størst indtryk på Velux

Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Annonce