x
Annonce
Danmark

Kommentator: Kommunal udligning har gjort alle sure i 40 år

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Økonomisk udligning deler alt og alle i politik, men kritikken er dog skarpere denne gang, mener Hans Engell.

Den 31. januar præsenterede regeringen sit udspil til en reform af den kommunale udligning. Og udløste dermed en sand storm af protester og harme blandt folketingspolitikere og borgmestre i hele landet.

Annonce

Ifølge politisk kommentator Hans Engell var det ganske forventeligt. Og noget, der er sket regelmæssigt i en menneskealder.

- Jeg har selv fulgt udligningsforhandlinger siden slutningen af 1970'erne, så i 40 år har jeg fulgt optakt, forhandlinger og resultater på det her område.

- Og det følger altid det samme mønster. Udligning deler alt og alle i politik. Også internt i folketingsgrupperne.

- For det handler i den grad om penge, og tegnebogen er som bekendt nabo til hjertet, siger Hans Engell.

Fredag har bygen af vrede og kritik nået et nyt højdepunkt. I Jyllands-Posten er borgmestre vrede over, at de kan komme til at hæve skatterne. I Berlingske mener flere borgmestre fra Venstre og De Konservative, at de kommer til at bidrage for meget.

I Ekstra Bladet mener flere socialdemokratiske borgmestre, at de enten får for lidt ekstra eller skal afgive for meget. I B.T. mener borgmestre, at de bliver straffet for at få flere i arbejde, og til Fyens Stiftstidende siger fynske borgmestre, at forslaget vil skævvride øen.

Det er lidet overraskende, siger Hans Engell:

- Det er jo rå politik. For vi er nede i, hvad de enkelte borgmestre kan eller ikke kan økonomisk.

- Og vi taler om en reformtype, der typisk holder i ganske mange år. Så der er rigtigt meget på spil for dem, siger Hans Engell og noterer sig:

- Men nu er det selvfølgelig også sådan i politik, at dem, der er glade og tilfredse, hører man ikke meget fra.

Mens kommentatoren altså genkender forløbet, opfatter han, at den kritik, der lyder fra borgmestre, er blevet stærkere denne gang.

- Jeg synes, at denne runde har en betydelig bitterhed og skarphed, som jeg ikke synes, vi har set før.

- Og det tror jeg, hænger sammen med, at det på mange måder er blevet sværere at være kommune. Mange har store problemer, siger Hans Engell.

Det er ikke kun borgmestrene, der har fundet de hårde ord frem. Venstre vil ikke deltage i forhandlingerne med regeringen, før flere data fra reformen bliver præsenteret.

Netop Venstre er nøglen til, om der kan gennemføres en reform. Uden partiets deltagelse tror Hans Engell ikke, at reformen bliver til noget og droppes i god tid inden det kommende kommunalvalg i 2021.

- Det mest spændende bliver, om det lykkes at lave en bred aftale.

- Udligningsforhandlinger egner sig bedst til, at de to store borgmesterpartier, Venstre og Socialdemokratiet, laver en aftale en mørk nattetime og så lader stormen af læserbreve, borgmestre, der går amok og skælder ud, drive over, siger kommentatoren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Kultur

Alt aflyst til og med august: Horsens & Friends-direktør er overrasket

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Annonce