Annonce
Danmark

Kommentator: Kofod kan foreløbig sove roligt trods Jensen-exit

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Politisk kommentator Erik Holstein forventer, at Mette Frederiksen (S) stadig vil stå bag Jeppe Kofod (S).

Gentagne seksuelle krænkelser af kvinder gennem 30 år førte mandag til, at Frank Jensen (S) blev nødt til at trække sig som overborgmester i Københavns Kommune og som næstformand for Socialdemokratiet.

Med den markante politikers afgang, som statsminister Mette Frederiksen (S) har kaldt "den rigtige beslutning", er spørgsmålet nu, om søgelyset endnu en gang bliver rettet mod partifællen Jeppe Kofod.

Danmarks nuværende udenrigsminister måtte for nylig for anden gang undskylde for, at han i 2008 som 34-årig havde sex med en dengang 15-årig pige, som han mødte til et arrangement i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

Ifølge politisk kommentator på Altinget Erik Holstein kan Jeppe Kofod foreløbig sove roligt. Også selv om den igangværende sexismedebat har kostet både Frank Jensen og De Radikales nu tidligere politiske leder Morten Østergaard deres poster.

- Hvis Jeppe Kofod-sagen for alvor skal op at flyve, kræver det, at man kan hive noget nyt op af hatten og sige, at det kan godt være, at han undskyldte det dengang, men han har i virkeligheden ikke lært af det, fordi han også har gjort det og det siden.

- Så kan man begynde at få en parallel til Frank Jensen, siger Erik Holstein.

Den politiske kommentator peger på, at mens der er kommet adskillige sager på bordet om Frank Jensens seksuelle krænkelser, så ser Jeppe Kofods sag fra 2008 ud til at være fuldt afdækket.

Erik Holstein forventer derfor, at Mette Frederiksen fortsat vil stå bag sin udenrigsminister, som tingene ser ud nu.

- Ellers virker det også som noget slinger, og at man bare giver efter, fordi der kommer et forøget pres. Det ville ikke ligne Mette Frederiksen, siger han.

Erik Holstein vurderer, at statsministeren har været inde over Frank Jensens beslutning om at træde tilbage.

Blandt andet fordi næste kommunalvalg kun er cirka et år væk.

- Dér tror jeg, at man i Statsministeriet har ræsonneret, at det går simpelthen ikke, det bliver bare forstærket og forstærket frem mod næste kommunalvalg.

- Så man har helt sikkert kontaktet Frank Jensen og sagt, at vi synes måske, at det er en meget god idé, at du træder tilbage, siger Erik Holstein.

/ritzau/

https://www.facebook.com/mettefrederiksen.dk/posts/10158586368907719
Annonce
Annonce
Horsens

Det tog syv år at få solgt første etape: Nu bliver grundene i anden etape revet væk

Kultur For abonnenter

Det begyndte med et lille prik af en gravko: 250.000 mursten senere er vilde Vestsalen klar til brug

Ikast-Brande

Gavmildt skolebudget: 60 millioner kroner til to skoler

Danmark For abonnenter

Fup-mails vælter ind: Svindlere udnytter farvel til NemID til identitetstyveri

Debat

Vi tager i høj grad trafikanterne alvorligt og arbejder seriøst med afspærring og skiltning, men vi kan nok gøre det lidt bedre og takker i den forbindelse for "hippet" fra Lene Vestergaard

Horsens For abonnenter

Verbale overgreb og en far, som har fysisk fat i instruktøren: Svømmeklub truer med at udelukke forældre

Hedensted

Berygtet gaderæs er tilbage i industrikvarter: Hverken vagtværn eller vejchikaner stopper dem

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Podcast

For et år siden fik Horsens en ny gågade til 60 millioner - i dag savner en af butikkerne, at der blev brugt flere penge på Torvet

Sport

Mindeord: Chris Anker Sørensen glemte aldrig sine rødder, og var ganske enkelt bare et ordentligt menneske

Sport

HFS fik revanche mod Odder: Cheftræner tror på, at det kan blive et resultatmæssigt vendepunkt

Hedensted For abonnenter

Claus Bjørn er gået ind i politik som 54-årig: Vil byde ind i stedet for at snakke om, at andre burde gøre noget

Hedensted

Virksomheder plages af gaderæs: - De smider cigaretskodder og pisser på vores bygninger

Annonce