Annonce
Rejser

Kommentar: De forbandede drikkepenge


"Danskerne er dårlige til at give drikkepenge."

Citatet er flere år gammelt og ikke fra en tyrkisk eller amerikansk taxichauffør, men en dansk.

Jeg studsede. Drikkepenge er - i modsætning til en lang række andre lande - altid inkluderet i prisen i Danmark, så hvad han mente var, at vi er dårlige til at give ekstra drikkepenge.

Må jeg være her. Det er ikke forbudt at give drikkepenge i Danmark, men at man skal udskammes eller have dårlig samvittighed, hvis man "bare" betaler beløbet på regningen, er alligevel groft.

Min fornemmelse er, at drikkepengene er på vej tilbage på restauranterne i Danmark. Måske en afsmitning fra stadig hyppigere besøg i lande med drikkepengekultur. Og jo flere, der betaler de ekstra drikkepenge, som der jo i virkeligheden er tale om, des mere ugleset bliver de, der undlader.

Værst er kortterminalerne, som tjenerne bærer rundt på. På nogle af dem skal man tage stilling til, om man vil betale drikkepenge eller ej.

Det behøvede vi heldigvis ikke at tænke på, da vi - fire personer - i sidste uge spiste på en kendt hotelrestaurant i det nordjyske. I bunden af menukortet stod der nemlig, at moms og betjening var inkluderet i prisen. Egentlig unødvendigt, da det burde være almen viden, men måske rart nok for udenlandske gæster at blive mindet om. Jeg tog det også som udtryk for, at ejeren aktivt havde taget stilling til, at gæsterne ikke skal bringes i forlegenhed. Underforstået: Her kan du regne med de priser, der står på menukortet, og vi ønsker ikke, at der bliver lagt et beløb oveni.

Foto: Colourbox

Aftenen var på alle måder vellykket, men fik alligevel en kortvarig mislyd: Da tjeneren dukkede op med sin kortterminal, stod beløbet ikke i displayet. I stedet skulle jeg indtaste, hvor meget jeg ønskede at betale. I mine øjne en uhørt provokation, som vel - hvis man er tilstrækkelig fræk - kunne besvares med en anden provokation, nemlig at indtaste et lavere beløb end det, regningen lød på.

Den slags er mit temperament ikke til, så jeg indtastede præcis det beløb, der var anført, og takkede for både fortrinlig mad og betjening, men afskedshilsenen var ikke hjertelig.

Min mekaniker yder mig altid fremragende service, og det samme gælder i mit foretrukne supermarked og flere andre steder. Her ville jeg blive mødt med et stort spørgsmålstegn, hvis jeg bad om at få beløbet rundet op.

Jeg har svært ved at se, hvorfor restaurationsbranchen og taxichaufførerne skal have en særstatus i Danmark. Restauratørerne risikerer at skyde sig selv i foden, hvis de ikke på en eller anden måde får sikret, at gæsterne ikke bliver bragt i forlegenhed. Danmark er ifølge statistikbureauet Eurostat EU's dyreste land at gå på restaurant i, hvilket i sig selv dæmper lysten til at gå ud at spise.

Skal man så ovenikøbet føle sig forpligtet til at betale drikkepenge ud over dem, der allerede er inkluderet i regningen, melder jeg mig som en af dem, der endnu sjældnere vil gå på restaurant - bare for at bevare den gode stemning.

Så først og fremmest: Væk med kortautomaterne, hvor man skal tage stilling til drikkepenge eller ej. Hvis man vil give ekstra drikkepenge, som jeg insisterer på at kalde det, burde det være nemt at huske at tage kontanter med.

Har du en holdning til drikkepenge i Danmark? Hvornår giver du eventuelt drikkepenge? Har du oplevet pinlige situationer, fordi du ikke betalte drikkepenge? Send os en mail - så bringer vi svarene i en af de kommende udgaver af Rejser. Skriv til: rejser@jfmedier.dk.

Annonce
Horsens For abonnenter

Kommunen afviser dispensation: Autocentralen skal flytte dæklager på Vejlevej, men naboerne er ikke tilfredse

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Grusgrav bliver en realitet - nu kigger skuffet borgergruppe fremad

Hedensted For abonnenter

Fire Juelsminde-virksomheder vil bygge fælles solcelleanlæg ved Glud: Området skal også være rekreativt

Hedensted

Nej, man må ikke brænde sit skur af som sankthansbål: - Det er ikke en god idé

Sport

Kæmpesejr til Odder

Sport

HFS dømt til nedrykning fra danmarksserien

Leder For abonnenter

Horsens holder vejret, mens politikerne kæmper om E45

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Danmarks vildeste legetøjsbutik: Kids Coolshop rykker ind på stort lejemål i Bytorv Horsens

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Sport

Hedensted rystede topholdet

Horsens For abonnenter

De sagde nej til at sende vasketøjet på vaskeri: Sådan klarer vi vasketøjet i dag

Odder

Læsernes dom: Host op med penge til legepladser

Annonce