Annonce
Debat

Kom ud af klasseværelset og mærk, hvor det hele gror og kommer fra

Helle Solvang

'En omvendt Grundtvig'! Da jeg første gang hørte begrebet, hoppede mit folkeoplysnings-hjerte. Det skete, da jeg på Kulturmødet 2016 inviterede og interviewede en række grønne iværksættere. Én af dem var Sandra Willumsen fra Farendløse Mosteri. Sammen med fem andre unge er hun flyttet fra byen og har købt en gård på Midtsjælland. De driver gården økologisk med stor vægt på andels- og helhedstænkning, samarbejde med nabobønder, undervisning foruden deres egen læring.

Sandra Willumsen forklarede om Grundtvig, der i 1830'erne udfoldede sine visioner om 'højskolen' og ønskede at skabe oplysning og forening blandt bønderne. Bønderne skulle fra markerne ind på skolebænken, hvilket blev en vigtig gnist for datidens enorme omstilling til demokrati og industrielt samfund. Vi står i de her år midt i en gigantisk grøn omstilling, den største reform og dermed den største folkeoplysningsopgave i vores tid. På Farendløse Mosteri bidrager de til reformen og er inspirerede af historien, men har vendt Grundtvig på hovedet.

I dag, hvor unge sidder på skolebænken i 10-13 år, er der behov for, at de kommer 'ud i marken' for at få praktisk forståelse for naturens cyklusser, dyrkningens faser og dimensionerne af vores madspild. Vi må bane vejen for, at vores unge kommer fra klasseværelset og ud, hvor fødevarerne kommer fra. Der er brug for 'en omvendt Grundtvig'. Et eksempel på sådan en pædagogisk praksis findes i projektet 'Haver til maver' rundt om i landet og i højskolerne. På Jyderup Højskole i Nordvestsjælland har lærerkorpset bag 'Grøn Guerilla' og 'Det lille jordbrug' etableret et fem måneders forløb vekslende mellem højskoleophold og ophold på et jordbrug, hvor de bor og arbejder, bl.a. Farendløse Mosteri. Eleverne får indblik i livet på landet og baggrund for at forstå landbrugets udvikling. De får en forståelse for, hvad der skal til for at forvalte natur, ressourcer og liv. Det nære kobles med det globale perspektiv. Vanetænkningen i vores - og i de unges - forbrugsmønster bliver udfordret. De bliver inspireret og hjulpet og kan samle den erfaring, som de har brug for, for aktivt at kunne bidrage til den globale grønne omstillingsreform.

Hænderne og sanserne skal med, for at opnå en dybere og mere forankret form for erkendelse og læring. Det har man vidst altid i højskolebevægelsen takket være Grundtvigs pædagogiske principper. Og derfor er danske højskoler allerede i dag - og kan i endnu højere grad være - igangsættere af den vigtige pædagogiske opgave det er at vende et helt samfund og vores alles vaner i en naturligere retning.

30 danske folkehøjskoler er gået sammen i et netværk med fokus på bæredygtighed. Netværket skal inspirere og motivere underviserne til at afprøve nye pædagogiske metoder og igangsætte forandringsprocesser på flere skoler og i deres lokalsamfund. Her kommer 'Den omvendte Grundtvig' ind i billedet. At 'komme i marken' skal ikke alene forstås bogstaveligt, men kan lige såvel omfatte at isolere skolebygningen, bygge solfanger-anlæg, etablere fødevare-fællesskaber, reparations-workshops eller kunde-bonde-relationer, som man f.eks. har gjort i Odder.

Syv glas honning, 1400 æg og 250 kg kartofler. Det er blot nogle af de fødevarer, som elever og personale på Egmont Højskolen i Odder omsætter i løbet af en uge. Skolen kan beslutte sig for at lade et supermarked eller et cateringfirma levere det hele over lange afstande direkte til bagdøren - hvor ingen elever vil opdage det, før maden står på bordet. Men et første skridt til en grøn omstilling med grøn læring kan begynde med, at man ser på, om man kan gøre det lidt anderledes. Man kan se på, hvad der konkret er brug for på egen skole eller i eget lokalsamfund og som elever potentielt kan blive involveret i. Det gjorde lærer på Egmont Højskolen Johannes Schønau - og det har ført til helt konkrete forandringstiltag, som er lykkedes. Han inviterede til en dialog med de lokale fødevareproducenter og etablerede et samarbejde. Køkkenlederne fra højskolen og de nærliggende efterskoler har mødtes med landmænd, som nu leverer grøntsager, æg, honning, mel, korn, frugt og mange andre årstidsbestemte varer.

Der er således - i kraft er af én højskolelærers evne til at facilitere samarbejder og invitere til samtaler - opstået mere bæredygtige rutiner på skolerne i området. De har nedbragt deres CO2-aftryk og fået friskere og billigere varer udenom fordyrende mellemled. Nogen skal tage den slags initiativer og være katalysatorer - man kan ikke forvente at travle landmænd og køkkenledere ved siden af deres daglige rutiner også lige skal gøre det. Eleverne kan inddrages aktivt i sådanne initiativer. Det er en gave at lære teknikkerne bag praktisk inddragelse og dialog.

Uddannelse i dag er ude af trit med tiden, hvis ikke den grønne dannelse er med. De 30 højskoler har besluttet sig for at gå foran. Men ansvaret skal bredes videre ud i uddannelsessystemet, og det skal det for at give de unge konkrete praktiske færdigheder. At kunne få noget til at ske eller at kunne noget med sine hænder giver selvværd og selvtillid. Det hjælper vores unge til at opleve meningsfuldhed og mod til at finde nye spændende veje til fællesskaber og løsninger. 'Den omvendte Grundtvig' stiller krav til flere dygtige lærere, som har evnen til at interagere med omverdenen og til at se, hvordan de bæredygtige valg kan hjælpes på vej og træffes. Der er brug for lærere, som kan undervise i kombinationen af praktik og teori og give eleverne lysten, evnen og redskaberne til handlekraft. Med Grundtvig i favnen og lidt på hovedet kan der her gøres en enorm forskel for samfundet og for mange unge, der tørster efter meningsfulde retninger at gå i livet.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgelige og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce