Annonce
Navne

Kolleger hædrer teknisk leder med særlig pris

Teknisk leder Peter Krogh fra Hou har arbejdet for vinduesproducenten Velfac i 20 år. Nu har han modtaget Villum Kann Rasmussen Prisen, der gives til medarbejdere, der har ydet en exceptionel indsats. Prisen uddeles af medarbejderne selv. Peter Krogh fik overrakt prisen ved et lille arrangement i slutningen af januar, hvor kollegaerne fulgte med via Teams. Pressefoto

Hæder: Teknisk leder Peter Krogh fra Hou, Odder, har arbejdet for vinduesproducenten Velfac i 20 år. Nu har han modtaget Villum Kann Rasmussen Prisen, der gives til medarbejdere, der har ydet en exceptionel indsats.

- Jeg blev virkelig glad og overrasket. Det er ens kollegaer, som indstiller en til prisen, så den betyder rigtig meget. Så stor en anerkendelse havde jeg slet ikke forventet at få, fortæller Peter Krogh i en pressemeddelelse.

Hvert år uddeler medarbejderfonden hos Villum Kann Rasmussen Gruppen, der står bag virksomheder som Velfac, Velux og Rationel Vinduer, Villum Kann Rasmussen Prisen til medarbejdere, der har ydet en exceptionel indsats langt over det forventelige, og som er blevet indstillet af kollegaer.

- På verdensplan er vi over 15.000 medarbejdere i hele organisationen, så at jeg skulle være en af de 14 modtagere i år, er stort, siger Peter Krogh, der er uddannet eksportingeniør og startede i Velfac som 26-årig.

Han har løbende fået mere og mere ansvar, og det forvalter han godt, lyder det fra hans chef, Christiane Henriksen.

- Der er ingen tvivl om, at Peter er den rigtige modtager af prisen. Han er fagligt dygtig og enormt imødekommende og hjælpsom på tværs af hele organisationen. Det gælder, uanset om det er kollegaer i Danmark, England eller i Polen, som har brug for en hånd, fortæller hun.

Peter Krogh har udover et ur og en guldnål fået overrakt et diplom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Mandagens coronatal: Snart har hver 10. fået første vaccine - bare ikke i Horsens Kommune

Erhverv For abonnenter

Horsens-virksomhed med eksplosiv vækst: Udvider med nyt højlager for tredje gang på to år

Annonce