Annonce
Odder

Kokke er en mangelvare: Hotel og spisested siger nej til kunder og skærer i åbningstiden

Folkebistroens ejere Jesper A. Østergaard og Jacob K. Sørensen (t.h.) har måttet skære i åbningstiden, fordi det er svært at finde kokke. Pressebillede
Der er masser af gæster, som gerne vil ud at spise noget lækkert efter en lang corona-nedlukningen. Men det er svært at skaffe de rigtige folk, og det tager også tid at lære dem op.

Odder: Mundvandet løber let og pengene sidder løst hos kunderne, når der er oksemedaljoner og bistroburgere på menukortet. Til gengæld har flere spisesteder svært ved at skaffe hænder til at skære bøfferne og grille dem. Især kokke er en mangelvare.

Det betyder for eksempel, at Folkebistroen midlertidigt har lukket hver søndag og tirsdag, og Odder Parkhotel må sige nej til kunder.

- Faglærte medarbejdere er en mangelvare indenfor branchen. Vi er også nødt til at sige nej til selskaber og konferencer, fordi vi ikke har bemanding, og det er bestemt ikke sjovt. Vi søger, men det tager tid at lære nyt personale op, som selv kan køre et selskab og selv stå for at lukke, siger Lene Jensen, der er hotelchef på Odder Parkhotel.

Annonce

Til gengæld er der masser af gæster, for efter en coronalukketid er der mange, der gerne vil ud at spise.

For få udlærte

- Alle bruger penge, og lige nu er der et kæmpe boost i alle ting. Problemet er, at der bliver udlært for få kokke. De er svære at skaffe, og det gælder i alle grene af branchen. Vi har også skåret ned på takeaway-maden, som vi ellers laver rigtigt meget af torsdag-lørdag, siger Jacob K. Sørensen, medejer af Folkebistroen, der også har en foodtruck samt en streetfod-bod i Horsens.

Samlet har Folkebistroen godt 35 faglærte og ufaglærte medarbejdere, men for at kunne køre på fuld kraft mangler der to-tre faglærte ansatte.

- Vi er hårdt ramt af coronaen, så vi kan ikke bare skrue op for lønningerne. Vi har en opstartperiode og skal have ny markedsføring op at køre. Vi har fundet nye kokke, men de skal læres op. Produktet og servicen skal være i orden, før vi åbner, og vi leder stadigvæk. Vi har siden juni haft et opslag oppe med en frokostkok, og vi har fået fem ansøgninger. Det hjælper ikke ret meget at slå stillinger op, siger Jacob K. Sørensen.

Annonce

Alle mangler folk

Ifølge tal fra Danmarks Statistik fra august i år, så mangler 80 procent af landets hoteller personale, og det samme gælder 62 procent af restauranterne.

Faglærte medarbejdere er en mangelvare indenfor branchen.

Lene Jensen, hotelchef Odder Parkhotel

- Vi havde besøg af en fra kokkeskolen den anden dag, og han sagde, at der går næsten ingen elever. Det er et problem at få elever. Jeg tror især, arbejdstiderne har noget at sige, det er aftener og weekender, og så er lønningerne ikke ret høje inden for den verden. Men det nytter ikke at sætte lønningerne op, for så har vi ingen gæster. Corona har nok ikke gjort det nemmere, folk har været hjemme og fundet ud af, hvor meget deres familier betyder, mener hotelchef Lene Jensen.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Horsens For abonnenter

Fra sofatid foran tv'et til huskøb i Stensballe: - I Horsens er der noget for alle

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Hun vil inspirere til flere kulører i boligen: I ny butik på Bjerrevej kan man hente gode ideer

Horsens For abonnenter

Tomt torv i Horsens skal snart være fortid, hvis det står til borgmesteren: Vi skal række ud til klyngen af stadeholdere

Hedensted

Politiet måtte tilkaldes til to kamphaner på bodega

Erhverv

Fra bekymrende forår til travl sommer: Turister har bidt på nyt maritimt ferietilbud i Juelsminde

Forsvaret: Det vil tage mere end 50 år at rydde op efter vores forureninger

HH Elite For abonnenter

Kvalitet og bredde til forskel: HH Elites ti måls-sejr afslørede disse fire afgørende styrker

Horsens

Huspriserne er steget 15 procent siden seneste kommunalvalg: Boligejere bør følge valgkampen tæt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Højere vandstand i Bygholm Sø end ved sidste års evakuering: Afspærring måtte skæres op og 4000 liter blev sendt videre i åen - i sekundet

For abonnenter

Mette Frederiksens brutale højre hånd fra Esbjerg i fokus for vilde sms’er

Hedensted

Hedensted får træls topplacering for hjemmehjælp: Ældre Sagen kalder til borgermøde på trods af usikre tal

Horsens For abonnenter

Stadeholderne bliver væk fra Horsens: 'Jeg har hørt, at det er helt dødt'

Horsens

Slingrende kørsel vakte opmærksomhed - nu er 68-årig sigtet for spritkørsel

Annonce