Annonce
Danmark

Kofod om brexit: Vi kan ikke ånde lettet op endnu

Bliver Boris Johnsons brexit-aftale med EU godkendt, er det godt nyt for dansk erhvervsliv og dermed for Danmark, mener udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den danske udenrigsminister holder stadig vejret, fortæller han til avisen Danmark. Skal et hårdt brexit undgås, kræver det, at det britiske parlament i dag stemmer for den aftale, premierminister Boris Johnson har forhandlet hjem. Det er ikke en selvfølge, men selv hvis det sker, er der nye problemer i sigte.

Brexit: Begivenhederne er gået hurtigt i europæisk politik i den forgangne uge. Det er interviewet her et bevis på. Avisen Danmark interviewede egentlig Jeppe Kofod første gang i tirsdags. Her tydede meget på, at briterne ville forlade EU uden en aftale. Et såkaldt hårdt brexit.

Men to døgn efter, var alt vendt på en tallerken. Premierminister Boris Johnson og EU’s chefforhandler Michel Barnier overraskede og forhandlede en aftale på plads to minutter i deadline. Interviewet med udenrigsministeren måtte derfor laves om. Historien var blevet overhalet af virkeligheden.

- Vi kender det jo selv fra Danmark, når vi forhandler finanslov og så videre. Det skal ud på de yderste timer, før man lander en aftale, fortæller Jeppe Kofoed, da avisen Danmark fanger ham på telefonen til endnu et interview. Denne gang fredag formiddag.

Når Jeppe Kofod taler om de yderste timer, henviser han til den deadline, briterne selv har sat. Den dikterer, at landet skal forlade EU inden den 31. oktober i år lige meget, om der er en aftale eller ej. Altså om halvanden uge. Udenrigsministeren indrømmer, at han selv var skeptisk overfor realismen i dette.

- Kigger man bare nogle uger tilbage, så tror jeg, at mange af os var bekymrede for, om man kunne nå det.

Når det så alligevel lykkedes at lave en aftale, så handler det ifølge Jeppe Kofod lige så meget om indenrigspolitik i Storbritannien, som det handler om så meget andet.

- Begge parter har haft en klar interesse i at indgå en aftale. Også Boris Johnson. Han har lovet briterne, at Storbritannien vil forlade EU. Det ville være over hans lig, hvis det ikke skete, som han så malerisk udtrykte det. Så han har haft en kæmpe interesse i at levere, fortæller Jeppe Kofod.

Annonce
Indtil aftalen er endeligt godkendt, så tror jeg, det er klogt, at vi forbereder os på alle scenarier. Også at briterne kan risikere at ryge ud uden en aftale.

Jeppe Kofod, udenrigsminister (S)

Vi har været her før

Men selvom torsdagens aftale ifølge udenrigsministeren er en god nyhed, så er det alt for tidligt at glæde sig. Det hele kan være slået tilbage til start lørdag eftermiddag, hvor det britiske parlament skal tage stilling til, om det kan støtte den aftale, Boris Johnson har forhandlet.

- Vi skal bare lige huske på, at vi har været her før. Der har jo været aftaler før, der er blevet stemt ned af det britiske parlament. Så vi må se, om Boris Johnson evner at levere, når parlamentet skal tage stilling til planen, fortæller Jeppe Kofod og fortsætter.

- Indtil aftalen er endeligt godkendt, så tror jeg, det er klogt, at vi forbereder os på alle scenarier. Også at briterne kan risikere at ryge ud uden en aftale.

- Du har altså ikke åndet lettet op endnu?

- Nej, det har jeg ikke. Det gør jeg først, når den her aftale er ratificeret og endeligt godkendt.

Ro på den korte bane

Det hele afhænger altså lige nu af det britiske parlament. Det ser svært ud, men ikke umuligt. Bliver aftalen godkendt, er det godt nyt for dansk erhvervsliv og dermed for Danmark.

- Det rigtig gode er, at der så vil være en lang overgangsperiode, hvor Storbritannien følger de gældende regler, fortæller Jeppe Kofod.

Danske virksomheder vil altså i en periode på flere år kunne fortsætte med at eksportere til Storbritannien som hidtil.

- Overgangsperioden skal bruges på at forhandle en handelsaftale med Storbritannien, og det er klart, at den bliver afgørende for, om det i sidste ende ender med at være godt eller skidt for Danmark, fortæller Jeppe Kofod og kommer med et eksempel på en af de ting, der først vil blive forhandlet endeligt på plads i en handelsaftale.

- Får danske fiskere for eksempel lov til at fiske i britisk farvand på sigt? Det ved vi ikke, før en aftale er blevet forhandlet på plads.

Det der venter, bliver mindst lige så svært

Og gik man og troede, at de seneste tre års forhandlinger om en brexit-aftale har været besværlige, så kan det, der venter os, blive lige så bøvlet. Igen forudsat at det britiske parlament i dag godkender aftalen.

- Det har været svært nok at indgå den overordnede skilsmisseaftale, men det meget svære arbejde ligger i at få forhandlet en handelsaftale på plads, som alle parter kan se sig selv i. Det bliver en kæmpe opgave, og det kan blive mindst lige så svært som det, vi har været igennem nu, fortæller Jeppe Kofod.

- Er det ikke svært at forestille sig, at brexit ikke får negative konsekvenser for danske virksomheder?

- Vi skal være opmærksomme på, at når briterne melder sig ud af EU, så er det nok, fordi de gerne vil gå en anden vej end resten af Europa. Og det kan godt gøre det mere bureaukratisk og besværligt for danske virksomheder, svarer Jeppe Kofod og slutter.

- På den korte bane har vi tryghed for vores virksomheder, men kigger vi nogle år ud i fremtiden, så kan det sagtens blive vanskeligt for os igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Annonce