Annonce
Danmark

Trafikkaos: Knap 60 millioner tyskere får ferie og fylder vejene

Det er afgørende vigtigt at holde til siden og danne et redningsspor på vejmidten, hvis man havner i en kø. Foto: TypeZero/Wikimedia.
På det tyske vejnet er der udsigt til køer og langsom trafik, efter næsten alle forbundslande har fået ferie. Weekenden bliver slem. Vent med at køre til mandag, råder de tyske bilejeres organisation, ADAC.

HAMBORG: Det bliver en af de slemmeste weekender på vejene. Sådan lyder advarslen fra de tyske bilejeres organisation, ADAC, i en pressemeddelelse.

Fredag er nemlig første feriedag i Nordrhein-Westfalen, der med knap 18 millioner indbyggere er den tyske delstad, der har flest borgere. Samtidig er der også ferie i næsten alle de øvrige forbundslande bortset fra Bayern und Baden-Württemberg. Hermed har knap 60 millioner tyskere fri og kan tage af sted på sommerrejsen. Erfaringsmæssigt fører det til store kødannelser på motorvejene i forbundsrepublikken.

ADAC råder indtrængende bilister til at udskyde afgangen til mandag, hvis ferierejsen går via motorvejene i Tyskland. Alternativt bør man overveje at undgå de mest befærdede strækninger og i stedet tage en mere afslappet rute via landevejene.

Annonce

Vær forberedt

Danmark samt de tyske kyster ved Østersøen og Vesterhavet er blandt vores naboers foretrukne feriemål. Derfor bliver trafikken formentlig meget tæt i såvel Slesvig-Holsten som resten af Nordtyskland.

Hamborg bliver en af de alvorlige forhindringer for trafikken. Her møder feriegæsterne et større vejarbejde på motorvej A7 mod den danske grænse. I Hamborg bliver der nemlig bygget støjdæmpende tag hen over motorvejen nord for Elb-tunellen. Også på de danske veje må der påregnes rigtig mange, tyske køretøjer.

For at ferieturen ikke skal udvikle sig til et mareridt, gælder det også om at være forberedt.

- Rejsende skal huske at medbringe tilstrækkelig med vand og noget at spise. Samtidig er forskellige former for adspredelse til børnene vigtig, forklarer ADAC’s talsmand Hans Pieper til nyhedsbureauet DPA.

Husk tysk særregel

Havner man alle forholdsregler til trods i en kø, er det vigtigt at huske en særlig regel i den tyske trafik. Holdende biler på motorveje skal søge ud mod vejsiden, så der bliver dannet et redningsspor på motorvejens midte, hvor politi og redningstjenester kan komme frem. Det hensyn skylder man sine medtrafikanter. Holder man ikke til side bliver det samtidig blive rigtig dyrt. Bøden kan løbe op i omregnet knap 2000 kroner kombineret med en måneds forbud mod at føre motorkøretøj inden for Tysklands grænser.

Reglen om redningsspor gælder ikke kun i Tyskland, men også i Østrig, Schweiz og Tjekkiet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce