Annonce
Hedensted

Knap 300 fulgte første liveudsendelse fra byrådet

Hver gang en af politikerne har taletid, stiller en af de opstillede kameraer automatisk skarpt på vedkommende. Screendump: Kommune TV

Investering på mere end 500.000 kr. fik onsdag liv i byrådssalen i Juelsminde, da politikerne som noget helt nyt kunne følges live. Premieren forløb uden nævneværdige startvanskeligheder.

Hedensted: De 27 byrødder i Hedensted Kommune skulle vænne sig til en ny hverdag, da deres behandling af ni byrådspunkter onsdag for første gang kunne følges hjemme fra sofaen.

Det månedlige byrådsmøde blev sendt live, og der var tale om en dag, der lokalpolitisk var så stor, at det med spredte kommentarer blev løbende nævnt.

Eksempelvis kunne borgmester Kasper Glyngø (S) konstatere, at alle kollegerne pludselig var blevet overordentlig høflige, mens han også måtte fraråde eventuelle seere i skolealderen at følge Bent Poulsens (V) anekdote om at lege på baneunderføringerne.

Realistisk set var der dog nok ikke skyggen af seere under den kriminelle lavalder blandt de knap 300, der ifølge tal fra udbyderen Kommune TV fulgte transmissionen.

Blandt seerne var dog uden tvivl en række af hovedpersonerne selv, som ikke kunne afholde sig fra at klukke lidt over at gense egne kommentarer med et lille minuts forsinkelse.

Gennem tv-sendingen bliver der også givet et overblik over, hvem der har stemt ja eller nej til de forskellige punkter på dagsordenen. Screendump: Kommune TV

Mødet trak ud

Hvorvidt det skyldes kameraerne eller de ni punkter på dagens dagsorden er svært at sige, men ikke desto mindre bar onsdagens byråd også præg af en længere talerække end vanligt.

Som en konsekvens endte den tv-transmitterede behandling da også med at tage ca. to en halv time - væsentlig længere end et vanligt byrådsmøde.

For de udenforstående forløb premieren dog ganske fejlfrit, og da først politikerne efter ganske få minutter fandt rytmen - og huskede at trykke sig ind, når de fik taletid - kunne selv de mest teknikforskrækkede af dem uden problemer spille med.

Det har krævet en engangsinvestering på godt 275.000 kr. til blandt andet kameraer og mikrofoner at komme i gang, mens de løbende udgifter for tv-transmitteringen løber op i 126.000 kr. pr. år.

Hver gang en af politikerne har taletid, stiller en af de opstillede kameraer automatisk skarpt på vedkommende. Screendump: Kommune TV
Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

Horsens For abonnenter

Klub har hjemme i en hal fra 1935 og drømmer om moderne forhold: Vi lider under alt for lidt indendørs plads

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

To festaber med vilde drømme, talent og solid tro på egne evner skrev Horsens ind i heavy-historien

Horsens For abonnenter

33-årig tog sin 14-årige datter med på hotel: Nu er han dømt for overgreb - men slipper for udvisning

Kultur

Hør Horsens 'ser rødt': S har tronet i over 100 år - hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

Horsens

Ambulancer er under hårdt pres, men udrykninger til livstruende tilfælde holder tiden

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Debat For abonnenter

Avisen mener: Kulturminister vil sikre EM-fodboldheltenes kampe på nationalt tv, men pas på med at stikke os blår i øjnene

Horsens

Gågaden spærres delvist af: - Vi synes ikke, fugen har den kvalitet, som vi ønsker

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Få et smugkig indenfor i kommende byggeudstilling: Her er hvad familien Danmark ønsker anno 2021

For abonnenter

Tre mænd rottede sig sammen og snød sygehus for millioner af kroner: Nu er der faldet dom over dem alle

Horsens

Vandløb i Horsens er på national liste over mulig forurening med giftigt stof: Svaret skal findes i fisk

Horsens For abonnenter

35-årig udgav sig for at være teenager: - Hun troede, jeg ville have sex, men jeg ville bare have min OCD til at gå væk

Brædstrup

Madhus måtte lukke: Nu åbner Café Banesti

Annonce